Hvorfor er manden utro?

Hvorfor er mænd utro?

Mænd har noget af et drømmebillede af en kvinde, hvad angår hendes følelsesmæssige egenskaber.

Han tænder mest på udseende og på, om hun er sød ved ham. Manden farer rundt til alle mulige

kvinder for at spørge: ”Vil du have mig?” Han får måske 20 afvisninger, før der er en kvinde, der

vil give ham en chance. Det er oftest kvinden, der vælger manden, og det er oftest kvinden, der

forlader manden. Kvinden sidder og venter på, at mændene kommer farende og vil have dem. Hun

bliver nødt til at afvise mange mænd, før der kommer en, hun tror, kan opfylde hendes drømme.

De begynder at være kærester, og kvinden fortæller stolt til alle sine veninder, at hun har fundet en

fantastisk mand, som har det hele. Manden kommer med blomster, gaver, nusser hende mange

timer, lytter til hende i timevis og gør alt for at være perfekt. Han får sværere og sværere ved at

holde dampen oppe og vedligeholde det høje serviceniveau og falder af på den på et tidspunkt. Han

begynder at blive sig selv igen, og kvinden begynder at brokke sig over, at hun ikke får alt det, som

hun fik i starten. Han begynder at ærgre sig over, at han ikke bare var sig selv fra starten, så hun

kunne vælge ham ud fra det og ikke som Hr. Fantastisk. Hun begynder at holde op med at rose og

beundre ham, men stiller i stedet en masse krav om at være hjemme, lytte, være stabil og til sidst

lever han i et åbent fængsel.

Han begynder at føle, at han ikke er god nok og tager mere og mere afstand fra hende, og hun

reagerer på det med at miste lysten til sex. Hun lader ham elske med sig, hvor hun ikke er med, men

lader det ske for husfredens skyld. Han føler sig afvist, når hun ikke er med seksuelt og begynder at

få fantasier om andre kvinder, der vil begære ham. Ved en tilfældighed taler han med en kvinde til

en fest, som roser ham, beundrer ham og giver ham en følelse af at være god nok, og det tænder

ham seksuelt. Han begynder at tænke på hende, når han onanerer, og til sidst opsøger han hende,

fordi han har brug for ros, beundring og på at være tæt på en kvinde, hvor han kan føle sig god nok.

De er sammen og bliver kærester, og han flytter direkte fra den ene kvinde til den anden på

en weekend. Der bliver ballade, fordi det er et chok for den anden kvinde, selv om hun godt vidste,

at det forhold var slut, og det også er en lettelse for hende. Det, at han vælger en anden kvinde, sårer

hendes stolthed, men hun kan ikke se sin egen andel i konflikten, og han kan heller ikke se sin andel

i konflikten, dog må man håbe, at han ikke spiller Hr. Fantastisk denne gang.

Han skal lære at sætte ord på de følelser, han mærker undervejs i forholdet, så hun kan omstille sig

til hans personlighed, og hun skal finde ud af, hvad han kan give hende, og hvad han ikke kan give

hende følelsesmæssigt, så hun ikke presser ham og ikke bliver skuffet over alt det, hun ikke kan få,

men så skal have af veninder. Hvis hun ikke har tætte veninder, hun ser mindst en gang hver uge,

så vil hun ubevidst misbruge sin mand som så også skal være veninde, og det kan skade begæret.

Hun må i terapi for at lære at have veninder, som hun kan tale om følelser med.

Manden skal på kurser eller i terapi for at lære at tale med andre mænd om sine følelser samt sætte

ord på det, han føler, til sin kæreste. 90% af mine elever på skolen, kurser og klienter er mænd. Jeg

skal lære dem at sætte ord på deres følelser, så de får et rigere følelsesliv med kæresten, vennerne,

børnene, kollegaerne og andre.

Sexolog og Parterapeut Skolen

Carl-Mar Møller

Avderødvej  45

2980 Kokkedal

www.carl-mar.dk 77@carl-mar.dk www.parterapeutskolen.dk

Dette indlæg var oprettet i Diverse. Gem permalink i favoritter.

Comments are closed.