Hvordan stjæler manden og kvinden hinandens energier

Fra min bog. Kroppsyke Terapi.

Hvordan stjæler manden og kvindens hinandens energi?
Mange forældre vil gerne være verdens bedste forældre, fordi deres egne forældre ikke vidste ret meget om at skabe stærke børn. Manden og kvinden bliver forelsket i hvert sit drømmebillede af den perfekte kæreste, som er langt væk fra virkeligheden. Det er naturen, der har opfundet forelskelsen, for at menneskeracen skal overleve. I den periode, som varer ca. et år, har kvinden meget nemmere ved at blive gravid end efterfølgende, og mandens formeringshormoner gør ham til en brunstig tyr, der kan elske hver dag.
Hun bliver gravid, og de er begge meget glade, og det forlænger deres forelskelse måske et år mere.
Barnet bliver født, og moderen bliver meget optaget af barnet, og manden vil så få meget mindre opmærksomhed og sex i en længere periode. Hvis hun elsker ham rigtigt og ikke bare holder af ham, så vil hendes sexlyst komme hurtigt igen, ikke i form af samleje, men anden form for sex, kys og kram. Hvis hun kun kan lide ham og synes, han er en sød mand, så vil hendes sexlyst være meget begrænset, og hun vil gøre det for at beholde ham til at forsørge familien. Hvis han er en stærk mand, vil han ikke kunne leve med det, og vil derfor forlade hende for at beskytte sig imod at hans selvværd falder. Hvis han bliver sammen med hende og finder sig i at få sex sjældent i forhold til hans behov, så vil hans selvværd falde, og han vil føle sig tappet for energi, når han er i nærheden af hende, fordi han så skal bruge energi på at bearbejde sorgen over de afvisninger, han får, ved at hun ikke begærer ham. Jo længere tid, han bliver i det utilfredsstillende forhold, jo svagere vil han blive som mand, og derfor kan han som erstatning få sit selvværd løftet på sit arbejde.
Moderen har haft forældre, der var mere optaget af at gøre rent, lave mad og holde huset end at være sammen med børnene på det følelsesmæssige plan. Den nybagte mor vil nu give børnene alt det, hun ikke selv har fået følelsesmæssigt, og derfor giver hun sine børn den bedst mulige start på livet. Moderen vil være den perfekte mor, og alt skal være i orden, og det stiller umenneskelige krav til moderen, og faderen får så resterne, hvis der er noget til overs.
Når en mand føler sig afvist følelsesmæssigt og seksuelt, bliver han ofte fjern, ser meget tv, arbejder meget, kritiserer børnene og bliver jaloux på dem. Han begynder nu i protest at bryde aftaler, komme for sent, rode, blive usamarbejdsvillig og blive mere barnlig end børnene. Moderen mister respekten for ham og synes, hun har fået et barn ekstra, og det gør, at hun mister endnu mere af sin sexlyst, som så kan ende i skilsmisse. Mænd kan ikke sætte ord på, hvad der sker med dem, de reagerer bare følelsesmæssigt, når de føler sig forsømt af deres kone. Manden kunne sige følgende: ”Kære skat, når du glemmer mig, så bliver jeg meget ked af det og trækker mig følelsesmæssigt væk fra familien og får fantasier om andre kvinder, og det er ikke nogen trussel.” Han forsætter: ”Mine behov er små, og det kræver 10 minutter i døgnet, men til gengæld gør det utroligt ondt, når jeg føler mig forsømt. Jeg skal have lidt ros, anerkendelse og begær, så er det nok.”
Som parterapeut siger jeg følgende til parret: ”Først skal manden have ros og sex, så skal kvinden lyttes til og have omsorg, og til sidst får børnene, og på den måde får børnene mest. Hvis børnene får først og mor bagefter og faderen til sidst får resterne, så kommer familien i fare, fordi faderen så bliver usamarbejdsvillig.”
Faderen skal have ca. 10 minutter hver dag og moderen 30 minutter hver dag, og børnene får resten.
45
De ovennævnte konflikter tager meget energi fra forældrene, og det kommer børnene til at mærke i form af afvisninger fra forældrene, fordi overskuddet til børnene så er blevet mindre.
Det, som tager mest energi i livet, er uløste konflikter med de mennesker, man elsker og holder af, fordi mennesket har meget svært ved at se de fejl, de selv begår, som holder konflikterne gående.
Jo lavere selvværd du har, jo sværere har du ved at indrømme fejl, du begår overfor andre.
Eksempler på fejl:
1. Man er ked af det og vil ikke sige det.

 2. Man savner noget fra den anden og vil ikke sige det.

3. Man angriber den anden for at dække over egne fejl.

 4. Man tror, at den anden forstår en, men bare ikke gider.

 5. Man forlanger at blive forstået, hvilket man ofte ikke kan på grund af kønsforskellen.

6. Man holder det hemmeligt, at man føler sig afvist.

7. Man hævner sig på den anden, fordi man tror, den anden har gjort det med vilje.

8. Man spiller ligeglad og kostbar for at tvinge den anden ned i knæ.

9. Man prøver at styre den anden med kritik og undlade at rose.

10. Man bliver jaloux på den anden, i stedet for at få hjælp af en terapeut.

Par, sexolog og psykoterapeut skolen.
Par og psykoterapeut uddannelse start 15-9 kl 18
Sexolog og psykoterapeut uddannelse. 29-9 kl 18
Prøv en weekend på uddannelsen når du har lyst.
Mange tager kurserne for at blive klogere på sig selv.
40% rabat til mennesker på overførselsindkomst eller med meget lav indkomst.

Dette indlæg var oprettet i Diverse. Gem permalink i favoritter.

Comments are closed.