Kærlighedens gåder

Fra min bog. Kærlighedens gåder.
Udkommer til december.
5 fordele ved at sætte sin kæreste op på en piedestal.
1. Man bliver fri for at kritisere. Når man ser op til kæresten, overser man, bevidst eller ubevidst, hans/hendes fejl, og derfor kritiserer man ikke kæresten. Når man er nyforelsket, vil man ikke risikere at blive afvist. Derfor undgår man konflikter. Lider man af afvisningsallergi, er det en fordel at sætte sin kæreste op på en piedestal. Afvisningsallergi kan man få, når man gennem sin opvækst oplever at blive afvist, overset og ikke respekteret for sine synspunkter, specielt af ens forældre. 2. Man får ros og anerkendelse af sin kæreste, fordi kæresten synes, man er sød og god til at rose, og man kritiserer ikke kæresten, hvilket han/hun oplever som den rene kærlighed. Men når forelskelsen damper af, og det bliver hverdag igen, så vil kæresten begynde at kede sig, da han/hun oplever, at der ikke er noget modspil, og mængden af den ros og anerkendelse man normalt ville få, vil blive mindre. 3. Man behøver ikke tage ansvar, da man anser kæresten for at være fejlfri, og kære
sten får derved lov til at bestemme og træffe de svære beslutninger. Hvis kæresten vil have ens mening, lægger man sig op ad hans/hendes beslutning, og man kan lægge ansvaret der. Samtidig ser det ud som om, man er enig. Problemet er igen, at kæresten kommer til at mangle modspil. Forholdet bliver kedeligt, da han/hun ikke har et tydeligt billede af, hvem man egentlig er. 4. Det er nemt at rose sin kæreste, da man ser på ham/hende, som man ser på et smukt kunstværk, hvor det, man roser, er det ydre, og ikke hvad kæresten reelt indeholder. Man vil rose kærestens krop, bryster, bagdel, duft, pik og kusse frem for intellektet og følelserne. 5. Når man har kæresten oppe på en piedestal, kan man føle sig tryg, for man er ikke særlig opmærksom på hans/hendes fejl og lever derfor lidt i en drømmeverden, hvor man ikke ser kæresten sådan, som han/hun reelt er. Men man ser slet ikke, at kæresten går og føler sig ensom, med mindre han/hun får sagt fra/nej og sætter ord på, og man får talt sammen om dette.
5 ulemper ved at sætte sin kæreste op på en piedestal
1. Man isolerer sig og forsømmer sine venskaber. Man dyrker heller ikke sine interesser nok. Når man ikke dyrker sine venner, får man ikke ny inspiration. Man bliver ked af det og føler sig mere og mere ensom. Man går så rundt og lider inde i sig selv. For ikke at såre sin kæreste, får man ikke stillet krav til ham/hende om, at det er livsvigtigt for én at være sammen med vennerne, og sagt at det er der i gennem, man får energi, inspiration og glæde, som man så bringer hjem og videregiver til ham/hende. 2. Man får ofte dårlig samvittighed, da man synes, man sårer sin kæreste, hvis man ikke lever op til hans/hendes forventninger. Det betyder, at man vil lægge begrænsninger på sig selv for at opfylde kærestens følelsesmæssige behov. Man vil gå og være ked af det og risikerer at blive let depressiv. Ens energiniveau vil falde og man vil bebrejde sin kæreste. 3. Ens selvværd daler, da man ikke får anerkendelse og ros fra sine venner. Ens venner vil ofte være dem, der kan give én kritik på en anerkendende måde. Det er også sammen med vennerne, man kan lave skæg og ballade, flippe ud og være plat uden sin kæreste og derved få masser af energi til glæde for ens parforhold. 4. Man begynder at kede sig, da man ikke får gjort det, der giver glæde og energi. Man bliver trist, let depressiv og man mærker tomheden i sig selv. Den smerte det giver, dulmer man ved for eksempel at begynde at drikke for meget alkohol, trøstespise eller begynde at bruge penge på unødvendige ting, som man dybest set ikke har brug for. At købe noget, giver en kortvarig tilfredsstillelse, men det hjælper ikke på tomheden. 5. Når man sætter sin kæreste op på en piedestal, undgår man at stille krav til
358 359
ham/hende, og man får ikke sagt fra/nej overfor ham/hende samtidig med, at ens inderste følelsesmæssige behov undertrykkes. Man begynder nu ikke at kunne mærke sine følelser, alt bliver ligegyldigt, og man holder op med at leve livet. Ens kæreste bliver nu utilfreds med forholdet, og han/hun vil begynde at afvise. Man bliver desperat og forsøger endnu mere at behage ham/hende, hvilket kun gør ham/hende endnu mere utilfreds og afvisende.
Par, sexolog og psykoterapeut skolen.
www.carl-mar.dk
Par og psykoterapeut uddannelse.
Sexolog og psykoterapeut uddannelsen.
Livskvalitets kurserne
Prøve en weekend
prøv en aften
Start året rundt.
40 % rabat til mennesker på overførsels indkomst.

Dette indlæg var oprettet i Diverse. Gem permalink i favoritter.

Comments are closed.