Når kvinder mangle omsorg

Fra min bog. Kærlighedens gåder.
Udkommer 9 dec.
Når kvinder mangler omsorg
Når en kvinde mangler omsorg fra sin mand, kan hun for eksempel blive ked af det, meget dominerende, vred, aggressiv, afvisende og brokkende. Måske ved hun ikke, hvorfor og kan derfor ikke fortælle manden, at hun mangler omsorg. Måske afviser hun manden eller angriber ham, når hun mangler omsorg, fordi hun ikke har lært at fortælle ham, hvad hun mangler, for eksempel at han spørger hende, hvordan hun har det, at han giver hende et kram inden, de skal sove, at han hjælper hende med praktiske ting eller børnene, når han kan se, at hun er stresset eller presset, at han tilbyder hende massage, hvis hun for eksempel har ondt i ryggen, at han lytter til hende, når hun har oplevet at blive dårligt behandlet, med mere.
Når kvinden mangler omsorg fra sin mand og ikke får den, kan hun for eksempel føle, at han er ligeglad med hende, og at han er egoistisk og selvoptaget. Det kan medføre, at hun lukker i følelsesmæssigt og mister lysten til samvær og seksualitet.
Det er vigtigt, at kvinden får dækket sit følelsesmæssige behov for omsorg, for at hun har det godt, og for at hun kan være en god kæreste, mor, ven, veninde, kollega, med mere.
Når kvinden mangler omsorg fra sin mand, kan det medføre konflikter, afstand og kulde i parforholdet og det påvirker børn, familie, arbejde, med mere.
Når kvinden mangler omsorg, kan hun for eksempel have svært ved selv at give omsorg til for eksempel sin kæreste og børn. Mangel på omsorg kan gøre kvinden fraværende, lukket og optaget af egne følelsesmæssige behov. Hun kan komme til at virke selvoptaget, fordi hun prøver på at fylde sig selv op med noget, der kan erstatte den omsorg, hun mangler fra sin mand. Nogle kvinder prøver at få den omsorg, de mangler fra deres mand af deres børn. Måske fortæller kvinden sine børn om sine problemer for at få omsorg i form af for eksempel trøst, forståelse, opbakning. Måske vil hun søge meget fysisk kontakt med sine børn ved for eksempel at kramme dem meget, have dem meget på skødet, nusse dem meget og sove sammen med dem om natten, så hun føler sig godt tilpas. Når en kvinde søger omsorg fra sine børn, der så skal udfylde en ”kæresterolle”, og give moderen den omsorg manden skulle have givet hende, kan de blive suget for energi, føle sig ansvarlige for moderens velbefindende, de kan føle sig misbrugt, de kan blive vrede og komme til at mangle omsorg, fordi moderen glemmer deres følelsesmæssige behov for omsorg og/eller ikke er i stand til at give dem omsorg.
Kvinder med meget psykisk smerte fra fortiden, hvis mødre har været for eksempel karriere kvinder og selvoptagede, vil nogle gange afvise omsorg, når de får den, selv om de mangler den, fordi de kommer i kontakt med sorg og psykisk smerte, som er forbundet med afsavn fra deres mor. I psykoterapi kan man fjerne sorgen og smerten, så man igen kan modtage omsorg uden, at det gør ondt. En kvinde, der mangler omsorg fra forældrene, vil ofte blive meget irriteret på hendes egne børn, fordi hun synes, de er krævende fordi, hun skal give omsorg til dem, hun ikke selv har modtaget. Hun er halvtom inden i, og har ikke ret meget at give. Det er smertefuldt. Det omsorgssvigt hun har, kører hun videre på sine børn og mand ved at holde dem på afstand og fokusere på det praktiske arbejde og undgå intimitet og nærhed.
Når kvinden mangler omsorg, kan hun føle sig ensom og alene i parforholdet, og det kan være en smertefuld oplevelse.
Kvinden skal have omsorg på sin måde. Det kan være en god idé, at kvinden fortæller manden hvilken form for omsorg, hun har brug for, hvis han ikke ved det. Manden kan ikke altid gætte, hvad kvinden har brug for, og det samme gælder omvendt. Da et hvert menneske er forskelligt, kan man være nødt til at fortælle ens kæreste, hvordan man er skruet sammen, og hvad man har brug for følelsesmæssigt.
Eksempler på omsorg:
1. Spørgsmål til helbredet.
2. Spørgsmål til arbejde, børn og interesser.
3. Spørgsmål til, hvordan man har det.
4. Holde i hånd.
5. Kram.
6. Blive holdt om i lang tid, for eksempel ligge i ske.
7. Hjælp med det praktiske og børn. Aflastning, når der er brug for det.
8. At blive behandlet, som man gerne vil behandles.
9. At manden taler respektfuldt til kvinden, når han er uenig.
10. At manden viser accept, selv om han synes kvinden er forkert på den.
11. At blive lyttet til.
12. At manden er opmærksom på, om der er varmt nok i huset.
13. At manden tilbyder mad, the, med mere, når kvinden er syg.
14. At manden interesserer sig for, hvordan kvinden har det.
Par, sexolog og psykoterapeut skolen.
7 Gratis e-bøger skrevet af Carl-Mar Møller. hent dem på
www.carl-mar.dk
Par og psykoterapeut uddannelse.
Sexolog og psykoterapeut uddannelsen.
Livskvalitets kurserne
Prøve en weekend
prøv en aften
Start året rundt.
40 % rabat til mennesker på overførsels indkomst.
Dette indlæg var oprettet i Diverse. Gem permalink i favoritter.

Comments are closed.