Mit navn er Brian

Hej. Mit navn er Brian.
Jeg vil gerne dele min historie om, hvordan jeg på total autopilot var på vej i afgrunden med alkoholmisbrug, depressioner og skilsmisse. Og dette er historien om, hvordan jeg vendte det hele til, at jeg i dag har det meget bedre.
Tilbage i 2006 var jeg med til at starte en virksomhed op, der producerede emballage til fødevarer. Stille og roligt fik jeg stress og en depression, der til sidst kulminerede med skilsmisse i januar 2010. Her mistede jeg alt. Jeg mistede min familie, mange af mine venner og min virksomhed. Jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital “Fjorden ” i Roskilde, hvilket var første del af en meget lang rejse. Den har nu varet i 8 år.
I de første par år var jeg sygemeldt. Først i 2014 kom jeg rigtig tilbage på arbejdsmarkedet. I september 2014 nævnte min onkel noget, han havde læst i en af Carl-Mar Møller ‘s bøger, og det gjorde mig nysgerrig. Jeg besluttede mig for at ringe til ham. Carl-Mar fortalte mig, at der blev afholdte et weekendkursus, som han kaldte “bliv en bedre kæreste – ven – kollega”. Jeg besluttede mig for at deltage.
Da jeg ugen efter kørte der op, opdagede jeg, at jeg havde misforstået, hvad weekenden handlede om. Jeg troede, at det var en weekend kun for mænd. Men der var også kvinder.
Første aften skulle vi holde en kort præsentation på 5 minutter . Vi skulle bare fortælle kort om os selv. Da det blev min tur, sagde jeg, at jeg gerne ville tale i 30 min. Carl-Mar, som sad for bordenden, sagde intet og derfor begyndte jeg med at fortælle alt, hvad der fyldte i mit liv. Efter 25 minutter sagde Carl-Mar, at nu var det nok, og vi allesammen skulle udenfor og trække noget frisk luft.
Efter 10 min gik vi ind igen, og Carl-Mar skulle netop til at sige noget, da jeg rejste mig og afbrød ham.Jeg sagde:” Carl-Mar, jeg bad om 30 minutter, så jeg vil gerne ha lov til lige at runde af.” Det fik jeg lov til.
Efterfølgende var der flere af de andre deltagere, der kom over til mig og sagde, at det var virkelig flot og modigt, at jeg foran så mange mennesker turde åbne for min historie. Og der var flere voksne mænd, der kom med tårer i øjnene og gav mig et kram. Og en af dem sagde: “Med det du har vist i aften, Brian, så skal du nok komme langt.” Han synes, at det var så flot, at jeg kunne stå foran 20-25 fremmede og dele en så svær historie. Da jeg kørte hjem søndag eftermiddag, troede jeg, at det bare skulle være en enkeltstående weekend. Men 3 år senere er det blevet til omkring 30 weekendkurser og 3 sommerhøjskoler i sommerferien.
Det er svært at fortælle præcis, hvad det er der sker hos Carl-Mar. For det er ikke kun Carl-Mar, der skaber magien. Det er også alle de andre deltagere, der kommer derop. Sammen skaber vi noget magisk. Hos Carl-Mar er der ingen, der ser skævt til én, uanset hvad du fortæller. Alle lytter til hinanden og deler deres historier. Jeg ved, at jeg ikke er alene, når jeg hos Carl-Mar, uanset hvad jeg har på hjertet.
Alle, der kommer hos Carl-Mar taler sammen. Ingen skeler til økonomien eller diagnoserne. Jeg bliver fri til at være mere mig selv. Jeg føler, at vi allesammen er lige.
Alle weekender er forskellige, og der er meget lidt, som er planlagt. Vi har f.eks. lavet rollespil, hvor mange fik sagt farvel til tidligere kærester eller afdøde slægtninge. Det er en øvelse for alle at udføre afskedsterapi. Alt er muligt, når der er et behov. Personligt er jeg mest til almindelig samtaleterapi, men der findes også tegneterapi, musikterapi og vredesterapi, hvor man virkelig kan få afløb for sin vrede ved at tæske løs på en skrottet Volvo. Alt kan gøres til en terapisession.
Jeg har været i terapi i et telt med en af de andre, hvor øvelsen ganske enkelt bestod i at sove i telt. Det tog 17 timer. Men jeg lærte meget af det. Og så ved man aldrig helt, hvornår man skal lære noget nyt. Lad mig forklare:
En aften står jeg på opvaskeholdet efter aftensmaden, og Carl-Mar kommer ud i køkkenet. Han kigger ned i skraldespanden og siger: “Alle de pap-tallerkner der ligger dernede skal vaskes op.” Jeg tabte underkæben. Men vi gjorde det selvom vi var overbeviste om, at Carl-Mar nok var blevet skør nu. Men bagefter forstod vi, at det ikke drejede sig om genbrug af tallerknerne. Det var en måde til at give os andre et godt grin og ryste os lidt sammen. Det havde vi ikke fået ellers. Og det er det, som gør Carl-Mar Møller til vores tids Thomas Edison: Det skal ikke forståes, som om at Carl-Mar er en dygtig opfinder. Men han er en dygtig forretningsmand og terapeut: Han ser tingene fra et andet perspektiv. Ligesom Edison gjorde det. Han er måske terapeutverdens svar på Edison.
Edison blev en gang spurgt om, hvilke regler han fulgte. Edison spyttede på gulvet i sit værksted og svarede: Her følger Vi ingen regler. Vi forsøger at opnå resultater. Det er det samme hos Carl-Mar. Han følger meget få regler for behandling, men han opnår resultater.
Sidder der en soldat, som er ramt af PTSD overfor ham, som kun kan finde ro og fred ved af flytte ud i en skov og bo under en presenning, så bakker Carl-Mar ham op. Giver det mening for den person at bo sådan, så skal han gøre det. Når der så kommer ro på, så kan der arbejdes videre. Det samme gælder for mig. Et skridt ad gangen. Carl-Mar fortalte i starten, da jeg kom hos ham, at jeg ville komme ud af min medicin og få det bedre.
3 år efter har jeg sluppet 2 slags piller. Jeg havde også et unormalt forbrug af alkohol, jeg fandt modet til at kontakte alkoholrådgivningen i min kommune, fordi jeg fik støtte fra Carl-Mar-land. Jeg har ikke drukket i 14 måneder nu, og det er fantastisk. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv.
Så han havde ret, Carl-Mar, da han sagde, at jeg ville få det bedre. I november sagde han til mig: “Du er snart ved at være rask, Brian.”
Det gjorde mig meget glad. Men der er stadig mange års arbejde tilbage, før jeg kommer i mål. Jeg kommer dog til at nyde hver eneste gang, at jeg kommer til Carl-Mar-land. Jeg vil sige, at det med at blive rask ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at jeg nogensinde kommer af med det sidste medicin, jeg tager. Den fungerer næsten som insulin for en, der har sukkesyge. Stress og depression bliver ofte omtalt som sygdom. Sådan så jeg det også selv i mange år, som en sygdom. Men nu ser jeg det som en gave. Der er et gammelt kinesisk ordsprog , der lyder: “Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen”.
Da min kone meddelte, at hun ville skilles, slog det mig helt ud af kurs. Men det var det, der skulle til. Ellers var jeg endt, hvor jeg var på vej hen. Ned i afgrunden i et misbrug af druk. Og jeg tror ikke, at jeg havde været her i dag, hvis hun ikke havde sendt mig i en anden retning. Medicinen gør ikke en rask. Man skal finde frem til oversagen til, man har det dårligt
Idag ved Jeg hvilken retning der er den rigtige for mit liv.
Jeg skriver dette brev, fordi 9. december udkommer Carl-Mar’s nye bog “kærlighedens gåder”. Det er hans 12. bog. Jeg håber, at jeg ved at dele mine oplevelser kan give noget tilbage til Carl-Mar, som han har givet mig, men endu mere håber jeg, at jeg kan fortælle min historie, som kan hjælpe andre. Måske kan andre finde en ny retning. Det håber jeg for alle.
Kærlig hilsen
Brian Kolding
Må meget gerne deles

7 Gratis e-bøger skrevet af Carl-Mar Møller. hent dem på
www.carl-mar.dk
Par og psykoterapeut uddannelse.
Sexolog og psykoterapeut uddannelsen.
Livskvalitets kurserne
Prøve en weekend
prøv en aften
Start året rundt.
40 % rabat til mennesker på overførsels indkomst.
www.carl-mar.dk
Carl-Mar har udgivet 12 bøger om mænd, kvinder, børn, kollegaer, energi, selvværd, kroppsyke Terapi. Solgt over 40.000 bøger siden 1996. Carl-Mar har uddannet flere end 400 terapeuter siden 1985.
CARL-MAR.DK

Dette indlæg var oprettet i Diverse. Gem permalink i favoritter.

Comments are closed.