13 forudsætninger for at have en udviklet seksualitet

1. At bearbejde fortidens sorg og smerte.
2. At bearbejde moderens opdragelse og holdninger.
3. At få dækket behov for omsorg jævnligt.
4. At blive ladet op og tage fuldt imod.
5. At eksperimentere med, hvordan hun vil have det.
6. At hun elsker sin mand.
7. At hun accepterer, at sexlivet er en leg for voksne.
8. At hun tør tale om sin lyst, selv om hun bliver genert.
9. At hun snarere elsker for meget end for lidt.
10. At hun ikke afviser eller lader sig afvise.
11. At hun kan elske med en mand, hun ikke elsker.
12. At hun fortæller manden, hvad hun gerne vil have.
13. At hun accepterer, at han ikke kan gætte hendes behov.

Føler man sig snydt følelsesmæssigt, oplever man for lidt kærlighed og har for få oplevelser, bliver ens lunte kort. Man har lettere ved at blive irriteret på naboerne, sur på politikerne og fordømmende overfor indvandrere.
En kvinde, der føler sig pyskisk afvist af sin mand gennem flere år, vil forandre sig til et negativt og sarkastisk brokkehovede, der kun har meget få rosende ord, men til gengæld ofte masser af skældud til sine medmennesker. Ikke sjældent vil kvinden kompensere for den manglende omsorg ved at trøstespise.
Efter nogle år udens sex og kærlighed ændrer man personlighed, og det er svært at komme tilbage til ens oprindelige, optimistiske og åbne sind. Dengang man troede på kærligheden.
Mange mennesker giver op og lever et halvt kærlighedsliv, og de bliver en pest for deres omgivelser. De fokuserer på tilværelsens negative sider, nyder slet skjult at tale om mennesker, der kommmer ned med nakken og rakker dem ned, der lever, som de har lyst.
Det er usundt at leve i et parforhold, der er dårligt eller ligegyldigt. Vil du elske dig selv og andre, må du beskytte dig selv, og det gør man ved at tage chancer, hvor sandsynligheden for at vinde er stor.
Alle mennesker har dagligt behov for anerkendelse og accept. Denne daglige bekræftigelse kan sammenlignes med en sart, grøn plante, der skal vandes hver dag og have en bestemt portion lys.
Du er den vigtigste person i universet, og får du ikke, hvad du skal have, kan du ingen kærlighed give til andre.