At være passiv og tage imod

Mange mennesker er vant til enten at tage imod eller give seksuelt, og det kan give et kedeligt seksualliv.

En mand havde hele sit liv været den styrende i sengen. Han lå øverst og hun nederst. Hun ville gerne prøve at styre, men det brød manden sig ikke om, og derfor kom de i parterapi.
I parterapien kom det frem, at han blev nervøs, når han skulle være passiv og bare tage imod. Han kom i kontakt med sorg fra fortiden, hvor han havde følt sig afvist af sin mor. Vi fik sorgen ud i kropterapi, og jeg gav dem nogle opgaver, som de skulle løse hjemme.

Opgave 1
Mand og kvinde ligger i skeer i sengen med tøj på. Hun ligger bag ham og holder om ham med hans ryg mod hendes mave. En time hver anden dag i otte dage.

Opgave 2
Det samme - uden tøj.

Opgave 3
Mand og kvinde er sammen seksuelt. Han er passiv. Hun kysser ham over hele kroppen og rører ved ham på en blid måde. Slikker hans pik og nosser uden at han rører en finger. Han må kun komme med stønnelyde, der stimulerer hende og ham selv. Hun sætter sig oven på ham, boller ham stille og roligt og trækker det i langdrag, holder pause hver gang hans vejrtrækning bliver hurtigere.
Når han er kommet, venter hun en halv time, giver ham en kop kaffe og begynder forfra, selv om han er lidt modvillig - det går over.
Man kan også stoppe efter første orgasme.

Opgave 4
Han sidder i sofaen og ser tv. Mand og kvinde har en aftale om, at han ikke må afvise hende, når hun prøver at forføre ham. Hun åbner hans bukser og tager pikken i munden i et stykke tid, hvorefter hun klæder ham af midt i stuen. Han er helt passiv og må ikke gengælde hendes kærlighed, men bare tage imod. Hun rider på ham, indtil han kommer, men denne gang skal det gå hurtigt som i naturen.

Under øvelserne kom han flere gange til at græde, blive angst og nervøs. Han fik skyldfølelse over ikke at give igen. Han følte sig lille og havde stor brug for at tale om det både under og efter øvelserne.
Også en del kvinder vil hellere give end tage imod. De, der har svært ved at tage imod, får en glæde ved at give, når modtageren viser glæde og taknemmelighed, for så får giveren en del af glæden. Det er nemmere at tage imod den andens glæde, fordi det ikke er en så intens og koncentreret oplevelse som selv at modtage.
Målet er at blive nogenlunde lige så god til at give som til at tage imod. Den evne er børn født med, men efterhånden som man bliver voksen, bliver man opdraget til at yde, og det skaber ulykkelige mennesker, der med tiden bliver udbrændte og tomme.