Bøsser

Man har meget længe diskuteret, hvorfor nogle mænd bliver bøsser. Ingen har beviser for, hvorfor det sker. Nogle forskere mener, de har fundet en sammenhæng mellem et stykke af x-kromosomet og mandlig homoseksualitet. Kromosom-stykket er døbt xq28 og indeholder flere hundrede gener, men er blevet døbt ”bøsse-genet”. Andre forskere mener, at man skal lede i opdragelsen.
Jeg er af den overbevisning, at alle mænd måske nok er en smule biseksuelle.
Da jeg har lige så lidt videnskabeligt bevis som alle andre, gætter jeg på, at halvdelen af bøsserne er født som bøsser – genetiske bøsser. Ofte opdager bøsserne deres seksualitet før de lesbiske. Bøsserne er klar over det allerede som 16-årige. Andre finder først ud af det senere.
Efter min mening bliver den anden halvdel bøsser, fordi de har haft et for tæt forhold til deres mor. Moderen har fortalt og vist sin søn, at kvinder ikke er noget at samle på, og at faderen og mænd generelt er nogle ufølsomme, egoistiske og afstumpede væsner. Nogle bøsser har levet alene med moderen eller i tæt symbiose med hende og har ikke haft noget forhold af betydning til deres far.
En psykologiske forklaring på, hvorfor man bliver bøsse, kan være, at man i samvær med en anden mand føler sig forstået og accepteret og føler, at kravene til en er mere realistiske, og der er færre konflikter. Man har fælles humor, taler samme sprog og har nemmere ved at holde sig åben i samværet.

En bøsse havde kun mandlige kærester, til han blev 28 år. Hans feminine sider var kraftigt udviklede, mens hans maskuline sider var stærkt underudviklede. Fra han flyttede hjemmefra som 18-årig, til han blev 28 år, blev hans maskuline sider langsomt udviklet, og han følte sig stadig kraftigere tiltrukket af kvinder. I dag er han 45 år og lever sammen med kone og tre børn. Han har ikke længere lyst til at have mandlige kærester.

En anden bøsse blev gift, da han var i starten af 20erne. Han giftede sig med en kvinde, selv om han var klar over, at det var mænd, han følte sig seksuelt tiltrukket af. Som 36-årig blev han skilt. Som 38-årige flyttede han sammen med en anden mand, og de blev gift, da han var 41 år. De er stadig sammen.

Jeg mener, at bøsser bør have samme ret som andre par til at adoptere børn og blive gift. Jeg er overbevist om, at børn, der vokser op i familier, hvor forældrene er lesbiske eller bøsser klarer sig lige så godt og ofte bedre end børn i traditionelle familier.
I dag er samfundet så bredt orienteret, at børn sagtens kan rumme alle livets mange sider. Særligt fordi de opholder sig i institutioner, hvor de er sammen med andre børn, der har alle mulige forskellige familieforhold.
Man kunne komme med alle mulige gode og sjove argumenter for, at børn burde vokse op i homoseksuelle familier. Man kan sige, at de ville have godt af at vokse op hos to mænd, fordi de senere skal bruge så meget af deres tid i institutioner, hvor de fleste ansatte er kvinder.
Man kunne også sige, at det er sundt for børn at vokse op med to mænd, fordi bøsser ofte er meget feminint domineret på det følelsesmæssige plan, taler og bevæger sig feminint og ofte er meget moderlige og omsorgsfulde. Også selv om de har et meget maskulint udseende. De bøsser og lesbiske, jeg har kendt, har alle været meget følsomme og kærlige mennesker. Mere kærlige end det er normalt i gennemsnittet af befolkningen. Derfor vil de også være bedre forældre end gennemsnittet.