De passive børn

Alle børn er født meget aktive og nysgerrige og er kun passive og stille, når de er trætte eller er dybt koncentreret i en interesse. En del børn oplever at deres forældre er stressede, irriterede og aggressive i perioder. Når forældrene har det på denne måde, slår de hårdt ned på børnene, når de larmer, er frække, roder, og i det hele taget er glade og aktive. Børnene prøver at tilfredsstille forældrenes behov og undgå at belaste deres forældre yderligere. Hvis det fortsætter i mange år bliver børnene hæmmet, stille og indadvendte børn, specielt pigerne indordner sig meget for at opnå forældrenes kærlighed. Drengene søger tit væk fra hjemmet eller ned i kælderen for at kunne udfolde sig unde at genere forældrene. Pigerne er meget mere afhængige af, at forældrene er i nærheden, når de leger end drengene er. Drengene søger væk fra hjemmet i en meget tidlig alder, og de har det tit bedre når de er på legepladsen, hvor forældrene ikke kan blande sig. Pigerne opfatter forældrenes indblanding som interesse for dem, selvom det kan være irriterende og en kritik af dem, hvis forældrene blander sig. Drengene vil først have indblanding fra forældrenes side, når de selv beder om det, det er en meget vigtig forskel på drenge og piger. Der er undtagelser, hvor reglen ikke passer.
Nogle piger er født meget drengede og nogle drenge er meget pigede fra fødslen, og de er undtaget.
De stille børn lægger man ikke mærke til, og det kan være farligt, fordi de går stille med deres problemer, som så kan blive store uden at nogen opdager det. Det lykkes for mange unge hvert år at begå selvmord, flere og flere unge har spiseproblemer, alkoholmisbrug, exstacy, speed, hash problemer og overvægtige, får nervepiller af lægen alt sammen.
symptomer på, at de passive og stille børn bliver syge efter at have været normale i de første 12 år af deres liv, hvor de har været meget pligtopfyldende, altid lavet hjemmearbejde, altid perfekt opførsel, altid pæne i tøjet, altid smilende til alle. Puberteten står for døren som et følelseskaos, og de kan ikke længere leve op til den perfekte opførsel, udseende, følelserne tager magten fra dem. Disse børn som altid har været perfekte får store skyldfølelser over alle de fejl de begår og kan ikke tilgive sig selv.

De passive børn (2)

Forældrene holder dem fast i, at de burde være meget skamfulde over at de roder, bander, svarer igen, er frække, kommer for sent. Det pres kan udløse overreaktion, som f.eks. misbrug, bullimi (spise meget og kaste op for ikke at blive fed) Formål at bedøve den indre uro med masser af mad, kaste op for ikke at blive fed. Man får kun kærlighed, når man er perfekt. Forældre skal indstille sig på at lade børnene køre deres eget løb et stykke tid, og det er spild af tid at få dem til at rydde op, holde tidspunkter, svare igen o.s.v. Forældre har ret til at udtrykke deres irritation over de umulige pubertets unger, men de må ikke give de unge skyldfølelser over alle de fejl, de begår. Man kan forlange, at de siger undskyld hver gang de laver fejl, og det gør de hver måned, ellers er de uengageret i deres børn.
Jeg har igennem tiderne haft mange passive børn på mine familie kurser og ungdomskurser.
På ungdomskurserne er jeg sammen med ca. 16 børn fra 6 til 18 år døgnet rundt i 7 dage. Jeg viser alle mine skøre og vanvittige sider af mig selv, og det vækker de passive og generte børn. De begynder selv at flippe helt ud til kl. 4 om morgenen, fordi nu kan man bare være uden at tænke. De lærer at slippe kontrollen og være børn, spontane og nysgerrige. Vi laver en eventyrfilm med blod, slagsmål, romantik og kærlighed.
Børn er blevet passive og stille af at tage hensyn til deres forældre og andre voksne, og de er i mere fare end de larmende og urolige børn, som tit reagerer med uro go ballede fordi tilværelsen er for meget på de voksnes præmisser, f.eks. skolen og institutioner uden et stort udenoms areal.
Alle børn er født vilde, nysgerrige og sociale, men de har det bedst udendørs, hvor de ikke behøver at tage så meget hensyn. Når man opdager et meget stille barn, der altid er perfekt, lidt bange og genert, så er der grund til at prøve at stimulere barnet til at sige sin mening om alt muligt, men ikke tvinge barnet op til tavlen, som er alt for provokerende og gør de endnu værre, hvis barnet kommer til at lave en fejl så alle griner. Man skal lade barnet sidde på sin plads og sige sin mening. Man skal rose barnet meget, mens alle hører på. Passive børn er tit velforberedt, og det kan man udnytte ved at høre dem lidt oftere end de andre børn. Er barnet lukket inde i sig selv, skal det anmeldes til skole psykologen, så barnet får hjælp i tide, f.eks. kommer på et


De passive børn (3)

dramahold der skal opfører et teaterstykke for hele skolen. Familie-terapi kan blive nødvendigt, men som regelen vil forældrene ikke, ligegyldigt hvor dårlig deres barn har det. Forældrene siger, vi har
ingen fejl, det er skolens fejl.
Den vestlige kultur har en indbygget frygt for at indrømme fejl, selvom vi alle laver fejl hver dag, bliver det sjældent talt om det. Mange forældre oplever familieterapi som et nederlag, vi kunne ikke selv, det kan alle de andre. Alle burde tænke, vi har alle mindst 10 fejl, og vi kommer aldrig af med dem, vi kan sige undskyld og begrænse antallet af gentagelserne. Når man går i familieterapi er det en intelligent handling, som svarer til at gå til tandlægen i tide, så man ikke behøver gebis. Familieterapi er kun en inspirationskilde, hvor man lærer at reagere endnu mere optimalt og dermed hæver livskvaliteten og sparer en masse energi.