Dem der altid skal holde foredrag

Der er en del mennesker - især mænd - der holder foredrag, når man taler med dem. Det er ligesom at starte en båndoptager med en masse emner, der vælter ud af personens mund.
Denne person er der aldrig blevet lyttet til, og han har derfor et stort savn, der hedder: "Lyt til mig.” Bag dette savn ligger en følelsesmæssig smerte, der gør det svært for ham at lytte, uden at det bliver ubehageligt. Den, der går rundt og holder foredrag, bliver ensom, fordi ingen kan holde ham ud, medmindre man skal holde ham ud, fordi han er ens chef, far eller ægtefælle. Han skal have et job som underviser, lærer, chef, så det er naturligt, at andre skal lytte til ham.
I terapi tvinger jeg disse mænd til i en time at lytte til en anden person og derefter give referat til en gruppe mennesker om den andens baggrund. Det slår sjældent fejl, at manden bliver ukoncentreret, ked af det, sveder, bliver vred og føler sig fanget og indespærret. Han befinder sig nu som voksen i den situation, som hans forældre i hans barndom og ungdom uden at tænke over det har presset ham til at være i tusindvis af gange.
Senere beder jeg manden om at lytte en halv time til sin kone hver dag i en måned og hver gang fortælle hende bagefter, hvordan det har været. Og den næste måned skal han lytte på sine børn i en halv time hver dag.
I terapien taler vi om, hvad der dukker frem, når han lytter - uro, tristhed, rastløshed.
Efter tre måneder er han blevet god til at lytte, og det vil gavne ham i hans karriere, i forholdet til familien og hans venner. Hans livskvalitet vil stige så meget, at han hellere vil være sammen med andre mennesker end se tv.
Hans kones lyst til ham seksuelt vil få et comeback. Og som en kvinde til en af disse mænd sagde, da han begyndte at lytte til hende: "Du risikerer, at din pik skal i gips af ren og skær overanstrengelse.”