Dominerende mødre og deres døtre

Kvaliteten af samværet mellem mand og kvinde bliver i mange parforhold spoleres af, at både kvinder og mænd er ubevidste om, hvor megen indflydelse deres forældre og især, mødrene har på deres børns voksne liv.
Som ung gælder det om så hurtigt som muligt at løsrive sig fra en dominerende mor, der enten vil bestemme ved at sige sin mening om alt, eller som appellerer til at man skal hjælpe mor med hendes problemer ved at lytte på hende, når hun fortæller om, hvor svært hun har det.
Mødre vil ofte dominere deres børn, hvis de kan komme til det, selv om børnene for
længst er flyttet hjemmefra.
Eksempel 1
En mor kommer på besøg hos sin datter, som lige er flyttet hjemmefra og bor på et værelse. Moderen begynder at kritisere indretningen og blander sig uden at blive bedt om det. Datteren lukker af for det, moderen siger, ved at lade som ingenting og begynder at tale om noget andet. Men indeni er hun meget irriteret over moderens indblanding.
Eksempel 2
En mand har sin mor på besøg. Manden som kommer ind i køkkenet og beder om at få en franskbrødmad med Nutella. Faderen siger nej, fordi de skal spise om lidt. Sønnen plager, surmuler og slår faderen på benet. Faderen løfter sønnen op, giver han en svingtur, kilder ham og sætter ham ned igen. Sønnen griner og løber ud af køkkenet. Mandens mor siger i en bebrejdende tone: ” Du er alt for voldsom ved ham., Kan du ikke se, at han er en følsom dreng, der har brug for, at du lytter til hans behov. Manden bliver irriteret over sin mors utidige indblanding, men siger ikke noget.
Selvværdet vil falde, hver gang ens mor blander sig i ens liv uden tilladelse, og uden at man stopper hende. Både datteren og sønnen skal fortælle deres mødre, at det krænker dem. at mødrene blander sig i indretning af hjemmet eller børneopdragelse.
Den unge datter, der netop er flyttet hjemmefra, har i den første tid, hun er hjemmefra, brug for ros og opbakning, så hun får en god og tryg start i sit ny og
selvstændige liv.
Manden er ofte på glatis, når det drejer sig om børneopdragelse., fordi han er opdraget til at tro, at den slags har kvinder mere forstand på. Hvis man kritiserer hans måde at være sammen med børnene på, kan man være skyld i, at han lægger afstand til børnene.
Hver gang man sætter sin mor på plads, vil ens selvværd stige. Hvis moderen ændrer sit selvværd i retning af det mere lyttende og jævnbyrdige, vil man begynde at tage


Dominerende mødre og deres døtre (2)


imod den kærlighed fra moderen, der har været svær at modtage, fordi hun hele tiden vil dominere.
Ens selvværd stiger yderligere, når man tager imod moderens kærlighed og ikke er vred på hende. Til sidst blander moderen sig kun, når beder om det. Og hun vil tænke sig om, så hendes råd er inspirerende i stedet for at være dikterende.
hvis man skal kunne tage imod nogen form for kritik fra sin mor, skal man have dobbelt så meget ros som kritik. Og denne ros skal vel at mærke være sådan, at den ikke virker som en styring af ens adfærd. Det duer f.eks. ikke, at moderen roser datteren ved at side: ”Du er så god til at smile” Det kommer hurtigt til at virke som moderens krav og forventning om, at datteren skal være sød og nem for at være berettiget til at få kærlighed. Den salgs er egoisme og ikke kærlighed. Kærlighed er at støtte barnet i det, barnet har lyst til. Selv om det er i strid med ens egne idèer og moral.
hvis datteren f.eks. gerne vil tjene penge som nøgenmodel for et croquis-tegnehold, skal moderen bakke hende op i at gøre præcis, som hun vil. Men samtidig kan moderen hjælpe datteren ved at få hende til på et stykke papir at notere fem fordele og fem ulemper ved jobbet, så datteren har lettere ved selv at vurdere konsekvenserne.
Nogle børn bliver som voksne ved med at længes efter deres forældre. Børnene bliver skuffede, vrede og frustrerede, fordi de til stadighed bliver afvist og ikke set som det menneske, de er. Når forældrene endelig har nogen uforbeholden kærlighed og anerkendelse at give, kommer det voksne barn i kontakt med sorgen over ikke at have fået ret meget. Man vil ofte blive så vred og irriteret, at man har svært ved eller er ude af stand til at tage imod det, forældrene giver. Chokket over pludselig at få noget på ens egne præmisser er for stort.
Dette savn af ægte kærlighed vil man overføre på kæresten i parforhold og ægteskab. Nu skal f.eks. manden give kvinden noget af den kærlighed, hun ikke har fået fra sin mor og far. Det vil manden gerne, men når han giver kvinden kærlighed, dukker hendes sorg og vrede mod forældrene op, og disse følelser ”kører hun af” på manden, som bliver såret og forvirret.