Drengens indre kriger og hans seksualitet

For mange mænds vedkommende hænger lysten til seksualitet sammen med opdragelse og specielt maskulinitet. Hvis manden er blevet opdraget til at være blød i institutioner uden krigslegetøj, våben, vildskab og aggression, bliver hans seksualitet meget feminin. Det kan være godt, men ikke hvis den maskuline seksualitet mangler. Feminin seksualitet er at kæle, nusse, holde i hånd, spille bold, at det er langsommeligt, blødt og blidt. Maskulin seksualitet er kort forspil, at det er voldsomt, vildt, sjovt, at man boller i forskellige stillinger med lidenskabeligt begær.
Mange kvinder savner den maskuline seksualitet, og de har selv været med til at aflive drengens lyst til krig, slåskamp, våben og krigslegetøj. Lysten kan ikke erstattes med at spille fodbold og rende rundt med en pind, som skal forestille et gevær. Det svarer til, at en pige bruger en grankogle som dukke.
Mange tager afstand fra det voldsomme, fordi de tror, at det vil gøre drengene aggressive og voldelige som voksne. Det er efter min mening det omvendte, der sker. Drengene føler sig elskede og forståede, når de bliver bakket op i at få opfyldt deres behov for det, der gør dem glade. Det svarer til, at pigerne ikke må få dyr at lege med eller dukkehuse, fordi det gør dem for følsomme og nærtagende. Det svarer til, at pigerne skal ud i 10 graders frost og grave jordhuler, fordi de mandlige pædagoger synes, det er godt for deres udvikling at blive hærdet.
Pædagoger og andre er ikke klar over, hvor skadeligt det er for drengenes maskulinitet og seksualitet, at de får en feminisereret opdragelse. Det er til skade for den voksne kvinde, som så ikke begærer ham så meget, fordi han er blevet for feminin. ”Hvor er manden henne?” spørger hun.
De drenge, der har fået en feminin opdragelse, bliver forvirrede over deres identitet, og det skaber depressive og rodløse mænd, der længes efter sig selv og deres tabte maskulinitet. Den maskulinitet, som skulle have været brugt til at realisere drømme og ambitioner.
En dreng, der bliver forhindret i at lege med våben, vil tage følelsesmæssig afstand fra de voksne, der modarbejder eller ignorerer hans behov. En dreng, der holder afstand til en kvindelig pædagog og kvinder i det hele taget, vil ikke lære ret meget af dette samvær. Han vil søge at blive bekræftet for sine interesser i andre og måske mere uheldige kredse. Hvis faderen tager afstand fra hans krigeriske behov, vil hans følelsesmæssige kontakt på samme måde blive forringet, og faderens indflydelse på sønnen bliver tilsvarende mindre.
De kriminelle og voldelige mænd, jeg kender, har alle følt, at de blev svigtet og ikke forstået.
Bliver tilbageholdte aggressioner ikke fyret af i krigslege, vil de blive overført til at mobbe andre eller udøve hærværk. Eller endnu værre vender drengen det indad til depressive tilstande med hang til indelukkethed og computere.
Den maskuline power, der bliver udlevet i primitiv udgave hos drengen, er grundlaget for den indre styrke, der senere i en mere raffineret form bliver transformeret til ambitioner og ønsket om en tilfredsstillende karriere hos den voksne og sunde mand, der ikke er bange for konflikter.
Når man leger krig, kan alle være med, og man behøver ikke være god. Man kan være handicappet og alligevel være med uanset køn og alder. I krig opstår mange konflikter, som man skal løse. Man skal gå på kompromis, tage fysiske nærkampe, holde sammen og lægge planer. Det hele er med til at udvikle drengen til en psykisk kriger, der synes, at konflikter er så spændende og udviklende, at det ville være en synd og skam at gå uden om.
De feminiserede mænd får en forkvaklet og usikker seksualitet, som sænker deres seksuallyst. Mange kvinder brokker sig over, at manden ikke har nok lyst, og derfor vil flere og flere kvinder fremover blive utro. Mange kvinder er i dag blevet maskuline og savner derfor endnu mere mandens seksualitet. De tænker: ”Så tag mig dog nu og her på spisebordet. Ikke så megen snak og beden om lov.”
Pædagoger og andre feminister må indse, at deres togt mod det maskuline verdensbillede er skadeligt. De skal tillade og kæmpe for, at der skal være lige megen respekt og anerkendelse af det maskuline og feminine verdensbillede. At det er lige så godt at være vulgær, plat og aggressiv som at være blid, indfølende og fredselskende. Når accepten af disse to verdener bliver til virkelighed, vil krigslege og våben være lige så godt som at lege med dukkehus, tegne og spille rundbold.
Nogle piger elsker at lege krig, og nogle drenge elsker at lege med dukker. Der er ingen institutioner, som jeg har kendskab til, der bruger penge på indkøb af krigslegetøj og våben, men flere og flere tillader dog drengene at have våben med.