Forældreuddannelse

Alle forældre gør deres bedste udfra deres forudsætninger, men de mangler ofte viden om følelser og forskellighed, og det skaber unødige problemer i familielivet og belaster alle medlemmer af familien.
Forældre burde tale mere med hinanden om børneopdragelse. Men det gør de ikke, og hvorfor gør de ikke det? Jo, vi vil per instinkt klare tingene selv og udadtil foregive, at det går godt, selvom det ikke passer. Man må ikke have problemer, for så er man svag og ikke god nok. Privatlivet inden for hjemmets fire vægge skal andre ikke have indsigt i, for tænk nu hvis de fandt nogle fejl.
De ti fejl, alle har, og som man begår i parforholdet, begår man naturligvis også over for andre i familien. Man kommer aldrig af med fejlene, men man kan erkende, at man har dem, og det gør det lettere at sige undskyld, når man begår en fejl. Man kan lære at begå fejlene sjældnere, men man vil komme til at begå dem igen og igen. Angsten for at de fejl man begår vil blive brugt imod en får en til ikke at ville indrømme dem. Det skaber mistillid, følelsesmæssig afstand og kulde i familierne.
I familieterapi skal alle indrømme de ti fejl, de begår, og de bliver skrevet ned, så man kan hjælpe hinanden med at granske dem til gavn for hele familien. Kvinden har lettere ved at finde fejl ved andre. Det ligger i hendes opdragelse og instinkt. Manden mærker ubehag og tager afstand fysisk og psykisk og har ikke lært konkret at påpege, hvad andre gør forkert over for ham. Den manglende evne gør ham konfliktsky og fjern. Det gør kvinden ked af det, og hun tolker det fejlagtigt som svaghed. Manden er ikke svag, men han har bare ikke lært, hvordan man tackler en konflikt på det følelsesmæssige område.
Mænd er gode til konflikter på arbejdet. Magtkampe, lønforhandlinger, møder, kompromisser, praktiske og håndgribelige konflikter. På jobbet gælder en helt anden fremgangsmåde, og der er regler, som han føler sig tryg ved.
Manden kan lære at håndtere følelsesmæssige konflikter, men det kræver, at han går på kurser og til foredrag om emnet, samt at han træner i at gøre det. Manden mener, det ikke burde være nødvendigt at gå på kurser.
Det kan godt lade sig gøre at blive klogere på samlivet uden at gå på kurser, men omkostningerne kan blive skilsmisse og tab af børnenes tillid, før han lærer det, og det er for høj en pris. Mange mænd vil ikke forandre sig, før kvinden er flyttet, og så er det for sent.
Mange mænd oplever det som et nederlag at skulle på kurser for at lære at håndtere sin familie. Mandens stolthed skal overvindes ved at give ham en bevidsthed om, hvad fordelene er ved at gøre det, og hvad ulemperne er ved at lade stå til.


Jeg synes, alle forældre burde tage en forældreuddanelsen for at blive bedre forældre. Og det skulle være sådan, at de, der ikke vil tage uddannelsen, ikke får børnepenge.
Forældreuddannelsen skal være gratis, og den skal udarbejdes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet. Undervisningen skal tilbydes alle og vare i mindst 300 timer.

Forældreudannelsens struktur

Gruppearbejde
Fremlægning i plenum
Foredrag om forskellige holdninger
Diskussioner og debat
Skriftlige opgaver
Eksamen

Jeg synes, man allerede skulle starte med at uddanne de unge i Folkeskolens 7. Klasse. De skulle have to timers undervisning om ugen i to år. Undervisningen skulle handle om følgende:

Hvordan man opdrager piger
Hvordan man opdrager drenge
Hvordan man løser konflikter
Fordeling af pligter i familien
Hvad man gør, når man er ked af det
Hvad man gør, når ens forældre bliver arbejdsløse
Hvordan man holder husmøde hver uge
Børns uenighed
Børns rettigheder
Hvem bestemmer hvornår og hvordan?
Hvad gør man, når man er alene om børnene?
Hvis en er langtids syg, hvad så ?
Hvis et familiemedlem er for dominerende, hvad så?
Hvis et familiemedlem er indelukket, hvad gør man så?
Handicap i familien
Hvis far og mor altid er på arbejde, hvad sker der så?
Hvis far og mor skændes for meget, hvad gør man så?
Hvis far og mor altid er enige, er det så godt eller skidt?
Hvis et barn bliver forfordelt, hvad så?
Hvis far eller mor er voldelig, hvad så?
Hvis far har en psykisk krise, hvad så?
Og meget mere.

Når dine forældre har talt med dig om deres problemer

Stadig flere mødre fortæller deres børn om deres egne problemer, når børnene ikke er klar. Hvis et barn skal høre på sin mors problemer, overtager barnet sin mors psykiske smerte, og den skal barnet så slås med resten af livet. Barnet kan ikke sige fra uden at få en følelse af, at det svigter sin mor. Derfor går barnet til sin yderste grænse for at hjælpe.
Nogle mødre starter allerede med at fortælle om sine problemer, når barnet er 7 år, og det kan skade barnet så meget, at det får indlæringsproblemer. Barnet har ingen energi til skolearbejde, fordi det skal bruge så megen energi på at bearbejde det, moderen siger om f.eks. hendes elendige forhold til barnets far eller stedfar. Hvis moderen ikke har en mand i lange perioder, kan det kaste endnu mere ansvar over på barnet. Barnet bliver fjernt for ikke at mærke den smerte, det har overtaget fra moderen, fordi det ikke havde mulighed for at sige fra. Man kan kalde det psykisk incest.

Har en datter lyttet meget på sin mors problemer og samtidig været bange for at sige sin mening, forstærker det smerten yderligere. Hvis faderen har haft lidt alkoholproblemer med psykiske aggressioner oveni kan barnet have så megen smerte opsparet, at det ønsker at dø og skal derfor i behandling med psykoterapi og måske nervepiller i en periode.
Har man haft en dominerende mor, der fortæller helt grænseløst om sine problemer, og en svag far, så er man virkelig på spanden. Det gælder om at komme væk hjemmefra f.eks. som 14 årig eller endnu tidligere. Jo før man kommer væk fra sådanne forældre jo bedre. Jo mindre smerte skal barnet bearbejde bagefter. Børn, der har levet i sådanne familier, kan være 10-20 år om at komme helt af med den psykiske smerte, de har modtaget. Efter min mening kræver det en del psykoterapi i perioder, så man ikke ødelægger sine nære forhold ved at overbelaste dem.
Børn, der har haft denne umenneskelige start på livet, skal leve et meget specielt liv for at kunne blive hele. De har som regel ikke megen energi, for det meste har mor fået, og resten er gået til at bearbejde hendes problemer med.
Som voksne bliver de nødt til at leve et liv, hvor de kan være meget barn for at indhente det, de aldrig har fået. De bliver nødt til at være kreative med musik, lege, læse bøger, feste, studere uden mødepligt, bruge meget tid på venner, kærester, dyr, interessser o.s.v. De kan ikke forpligte sig, for de har nok i selv at blive fyldt op. De bliver måske 30 år eller ældre, før de er fyldt så meget op med oplevelser, nærvær og kærlighed, at de kan have et job eller have en familie.
Disse mennesker bliver tit hånet af samfundet. De får at vide, at de er dovne, evighedsstudenter, nasserøve, barnlige og uansvarlige. Men de er i virkeligheden mors misbrugte børn.
Moderen er selvfølgelig uskyldig, for hvis hun dengang vidste, hvad konsekvensen ville blive for barnets fremtid, havde hun stedet fundet en veninde at tale med eller var gået i psykoterapi.
Samfundet burde lade disse unge og voksne, der er som børn, gå på på dagpenge, indtil de er klar til at tage ansvar. De kan gå på daghøjskoler og højskoler og rejse, eller hvad de nu vil.
Lige så snart et menneske er blevet fyldt op, bliver det ambitiøst og vil hellere end gerne bestille noget og se sig selv som aktiv. Hvis presset fra samfundets side er for stort, og man hele tiden får at vide, at man skal lave noget og være i gang, påføres man nederlag, der forværrer ens situation.
Ens livssituation har meget stor indflydelse på seksualiteten, fordi man bruger seksualiteten til at få al den omsorg og kærlighed, man har givet til sin mor. Det er meget smertefuldt at mangle energi og samtidig have mange evner, talenter og være intelligent. Det gør ondt at se på, at tiden går, mens alle de andre får gode eksaminer og jobs og tjener deres egne penge, når man ikke selv kan leve et normalt liv.
Jeg taler ikke om psykisk syge, men om normale børn, som er tomme indeni og kun tænker på at blive fyldt op. Disse børn giver alt, hvad de har til deres kæreste i håb om at få det hele igen. Derfor er de meget intense i starten af et forhold, indtil de så begynder at suge på kæresten, ligesom deres mor gjorde. Psykoterapien går ud på at beherske sine vampyragtige tendenser, så at man suger på mange forskellige mennesker og bevarer sin kæreste ved kun at suge i passende omfang.
Nogle af disse børn kan blive arbejdsmisbrugere for på denne måde at kunne suge på deres kollegaer og have oplevelser sammen. Men de risikerer at brænde ud i en tidlig alder. Psykoterapien prøver at lære personen, at man kun må give, hvis man modtager lige så meget. På den måde undgår man udbrændtheden. Man skal arbejde mindre og lege og nyde mere. Mange af disse børn får skyldfølelse, når de skal nyde, fordi det er uvant og gør ondt i starten.