Hvorfor nogle vælger at blive i en kontakt der nedbryder dem

En del mennesker vælger at blive i et arbejdsforhold, selvom forholdet er ødelæggende for alle parter på lang sigt..

Grundene til at blive kan være, at:

1. Man vil ikke give op – det er for let
2. Man mister status overfor andre.
3. Det er et nederlag at stoppe
4. Man kan ikke svigte en kontrakt eller aftale.
5. Man tvivler på, om man kan finde et andet job.
6. Man vil ikke være arbejdsløs..
7. Man har erfaringer for, at det bliver bedre eller tåleligt med tiden..
8. Smerten er bedre end tomheden.
9. Man tror, virksomheden ikke kan klare sig uden en..
10. Virksomheden er truet, så man kan ikke bare gå.


I starten af arbejdsforholdet går alt godt, og der er ingen problemer. Man taler godt sammen med kollegaerne og bliver fyldt op af kontakten. Pludselig en dag går der hul på en gammel problematik hos den ene af parterne, hvilket kan starte en lavine af problemer for arbejdsforholdet.. De som har problemerne reagerer med at blive bange og prøve på at skjule det overfor den anden. I forsøget på at skjule problemerne, reagerer han eller hun samtidig med f.eks. fjernhed og ved at isolere sig. Den anden part forstår ikke reaktionerne, og bliver på sin side vred og ked af det. Den part, hvis skjulte materiale nu er punkteret af de gamle problematikker, vil eller kan ikke erkende det, og forholdet vil måske blive meget smertefuldt med mange misforståelser, kampe osv.

Forestil dig, at dit liv kan være på et følelsesmæssigt videobånd, hvor båndet styres af dit ubevidste følelsesliv. Når et venskab eller et arbejdsforhold har stået på i det stykke tid, bliver videobåndet automatisk spolet tilbage til uafklarede perioder af dit liv, som du har brug for at få afklaret. På nogle tidspunkter kan det være svært at skille følelsesmæssige problemer ud fra hinanden, og se hvad der er hvad:

1. Er min følelsesmæssige reaktion noget gammelt jeg kører af nu ? eller kommer det af for store forventninger ?
2. Er mine følelser afpasset til situationen ?
3. Har jeg opsparet vrede igennem længere tid?
4. Bliver mine følelser afvist ?
5. Kan jeg bevare kontrollen ?
6. Er der sider af mig, min ven eller kollega ikke må se ?

Alle venner og kollegaer, der er i dyb kontakt med hinanden, f.eks. på en arbejdsplads, vil bruge hinanden som skraldespande og køre fortidens mønstre af på hinanden. Problemet opstår, når dette tager overhånd, og man ikke kommer nogen vegne men kører i samme rille.

Terapeutens opgave er at sparke pickuppen hen i en ny rille, bl.a. ved at hjælpe venner med at lave spilleregler for samtale og konflikter, så de kan komme videre.
De fleste venskaber, arbejdsforhold bliver smadret på grund af parternes forventninger til hinanden. Forventninger som ikke lader sig opfylde med nogen person på denne jord. Det er mere smertefuldt at tage afsked med en forventning end at holde fast i den og blive afvist.
Når venner skilles eller et arbejde mistes aktiveres alle ens følelser og problemer, der handler om at blive forladt og svigtet, og man ved det ubevidst.