Jagten på anerkendelse

Det mest intelligente er at skaffe sig anerkendelse fra mange forskellige kilder og sørge for at give det tilbage, du modtager fra kilderne for ikke at miste dem.

Desværre er de fleste mennesker ikke klar over denne naturlov i det følelsesmæssige univers, hvor lovene har samme effektivitet som færdselsloven og straffeloven tilsammen.
Det vigtigste er at tage det, du kræver eller får, helt ind i dit inderste. Når du er fyldt op, vil du få en uimodståelig trang til at give andre noget af din kærlighed, så du igen kan modtage mere og dermed mærke nydelsen af at tage imod.

Det næst vigtigste er at vide præcis, hvad dine kilder vil have og på hvilken måde. De skal have det på deres måde og ikke på din måde. Hvis du kun giver dem noget på din måde, risikerer du i meget høj grad at spilde din energi og kærlighed til ingen nytte, og den vil så være tabt til evig tid. Hvis kilden får det på sin måde, vil noget af det komme tilbage til dig eller vil blive givet væk til livet på jorden.

Din livslyst og dynamik afhænger af, om du bruger nok tid på at modtage omsorg og anerkendelse, selv om det kan vække stærke følelser som sorg, vrede, smerte og glæde.

Alt for mange mennesker stjæler omsorg og anerkendelse og giver ikke kilderne det, de har brug for. De vedligeholder ikke kilderne og tør ikke modtage omsorg og anerkendelse fra kilderne, og derfor overtrædes den følelsesmæssige færdselslov og straffelov, og det fører til psykisk destruktion og resignation, der vil isolere dig i et følelsesmæssigt helvede.

Der er både paradis og helvede inde i dig fra fødslen, og kun viden kan redde dig fra helvedes flammer. Livskvalitet er helt afhængig af, hvor meget du ved om dine følelser, og hvordan du taler om følelser, håndterer følelser og udlever dem. Der skal hele tiden være en modtagelighed og en evne til at give, og disse to forudsætninger for livskvalitet afhænger af, hvor meget og fra hvem, der er noget at modtage.