Mobning blandt kollegaer

Mobning har eksisteret i mange millioner år og vil aldrig forsvinde, fordi det er et grund-liggende instinkt i menneskets natur. Jeg har haft mange i terapi, som bliver mobbet på deres virksomhed. I terapien lærer de at mobbe igen til stor glæde for virksomheden, familien, kæresten, vennerne og børnene.
Alle kan lære at mobbe igen og dermed styre dem, der mobber mest og måske overdriver lidt..
Rollespil og psykodrama er de psyko-terapeutiske metoder, der er effektive til at lære mennesker at mobbe igen også børn og unge, lærer jeg at mobbe igen.
På virksomheden kan man lave en konkurrence der hedder følgende: Hvem er den bedste mobber.
Alle kollegaer skal på en anonym seddel nævne 3 navne på dem, de synes er bedst til at mobbe.
Seddelen bliver udfyldt, mens alle kollegaerne er til stede, f.eks. i kantinen.
En medarbejder går rundt med en papkasse med en sprække i og samler sedler ind, mens folk bliver siddende. Når alle er samlet ind, laver man en hurtig sammentælling af, hvem der har flest stemmer.
Personen bliver kaldt op og alle klapper af denne kollega..
Kollegaen får en guldmedalje og bliver stående.
Det næst højeste antal stemmer bliver gjort op og alle klapper af kollegaen, som får en sølvmedalje.
Den tredje kollega kommer op og alle klapper. Denne kollega får en bronze medalje.
Det er lidt flovt at blive udkåret og stå der og få en medalje for at mobbe andre, men disse mobbere vil mobbe mindre i fremtiden, fordi de selv ellers vil blive mobbet med deres medalje.
De 3 medalje vindere skal lave et kursus og lære deres kollegaer at mobbe igen evt. under min supervision.
Hver 4 måned vil denne medalje gentages og nye får så en medalje. Det er jo endnu mere flovt at få medaljen flere gange i træk, og dette vil medføre en samtale med ledelsen.
Mobbere er farlige for virksomheden, fordi de nedsætter virksomhedens effektivitet og giver den et dårligt omdømme, som vil skræmme dygtige medarbejdere væk.
Man kunne forestille sig, at dem der har fået medaljen skal gå 3 timer hos en psykolog, som virksomheden betaler for og udvælger til gavn for alle parter.
Man kunne forestille sig at en værkfører eller leder fik en medalje, hvilket ville medføre øjeblikkelig samtale med virksomhedens ledelse. Denne leder skal på kursus for at sige tingene på en hensigtsmæssig måde, der ikke bliver opfattet som mobning.