Personlige egenskaber og viden der skal til for at bevare en kontakt til et andet medmenneske

1. At begge parter er villige til at diskuttere, selvom de bliver kede af det og vrede. Man kan dog forlade skænderiet, hvis man selv tager det op igen.
2. At man er villige til at indgå kompromiser.
3. At man finder ud af sine egne behov- også de ubevidste – og kræver dem opfyldt med jævne mellemrum, da andre mennesker tit vil glemme, hvad du har sagt. Du må acceptere at skulle gentage mange af dine krav.
4. At man indser, at nogle af ens forventninger aldrig kan blive opfyldt af andre mennesker. Man må tage afsked med nogle af disse drømme, som ellers vil ødelægge forholdet til andre mennesker..
5. At man ikke tilbageholder kritik og ros.
6. At man hellere tager en diskussion for meget end en for lidt.
7. At man nogle gange bliver nødt til at såre sine medmennesker, hvis de søde og pæne metoder er brugt op.
8. At man aldrig lader sig træde på, ydmyge, krænke eller afvise, uden at det får konsekvenser.
9. At være klar til at ændre på noget ved dig selv.
10. At acceptere at dyb kontakt til medmennesker er hårdt arbejde resten af livet.
11. At kunne ændre sine krav og forventninger år for år, hele livet igennem
12. At kunne hævne sig. Hævn er bedre end at være passiv.
13. At vide at ,man aldrig må undervurdere det, andre mennesker er glade for.
14. At kunne sige nej, selvom man bliver upopulær eller bliver truet med konsekvenser.
15. At vide at man ikke må kritisere en ven, når der er andre til stede.
16. At kunne støtte en ven aktivt i alt, hvad vennen er glad for.
17. At acceptere jalousifølelser og bruge dem konstruktivt.
18. At kende andre menneskers ømme punkter og undgå dem.
19. At kunne tilgive andre og sig selv.
20. At kunne sige undskyld, hver gang du siger noget, du ikke mener.
21. At vide at du ødelægger et venskab ved at styre og kontrollere det.
22. At vide, at der vil være områder, hvor du og dine venner aldrig nogensinde bliver enige. Er der ikke det, har en af jer ”udslettet” sig selv..
23. At tillade sig selv at komme ud med vrede, selvom man har fået en undskyldning.