Ros og ris af kollegaer

Hvorfor er det svært at tage imod ros? Når vi er mellem 0 og 7 år får vi masser af ros af vores familie og pædagoger, som vi tager imod, som om det var slik Vi kommer i skole, hvor vi får mere kritik end ros, samtidig med at der bliver stillet flere krav om at vi skal være flittige og dygtige. I skolen bliver der fokuseret meget på det, der skal blive bedre og ros er en sjælden ting.
Hvorfor roser lærerne og forældrene ikke nok.

1. At rose er meget intimt, fordi man kommer tættere på den person, man roser, og det kan provokere mennesker, der ikke er vant til nærhed.
2. Når man roser andre kan man komme i kontakt med, at man selv mangler ros og kærlighed fra sine nærmeste.
3. Mange mennesker føler, at når de roser en anden person, bliver de selv mindre værd og kommer til at sætte den anden person højere op end dem selv.
4. Nogle mennesker kommer i kontakt med en følelse af mindre værd, når de skal rose andre, og det er en meget ubehagelig følelse at mærke, som afholder en fra at gøre det oftere i fremtiden.
5. Nogle er bange for, at det bliver misforstået af modtageren som måske mistænker dem for at have skjulte motiver, f.eks. at de vil opnå noget på et senere tidspunkt.
6. Når man roser en kollega, vil man ofte opleve at kollegaen ikke tager rosen ind, men afviser den ved f.eks. at sige: - du er også god til.. Rosen bliver sendt tilbage til afsenderen, men modtageren afviser den. Modtageren bliver måske utryg ved situationen, fordi modtageren ikke er vant til at få ros.
7. Den der giver ros kan blive meget ked af det, fordi afsenderen har en skjult sorg over f.eks. ikke at have fået ros af sin kæreste i lang tid.
8. En kollega som har følt sig overset i virksomheden i længere tid kan miste lysten til at rose andre.
9. Man kan straffe kollegaer ved at holde rosen tilbage. Man kan f.eks. tænke: ” de har ikke fortjent ros af mig, når de holder mig udenfor.”
10. Nogle tænker: ” hvis jeg roser dem for meget, tror de bare, at de er bedre end de er”.