Ulemper ved at tage imod kritik

En del mennesker afviser kritik og vil slet ikke mærke de følelser de kommer i kontakt med, når de bliver kritiseret eller kritiserer.. Når du bliver kritiseret kan det være, at det er den anden, der har et problem og prøver at overføre det på dig.
f.eks.; ” Hids dig ned, når du taler til mig.”
Den der siger det, tør ikke selv være vred, og vil derfor forhindrer andre i at være vrede. Nogle gange kan det være godt lige at få raset ud, inden man skal fremlægge sin kritik f.eks. til en kollega. Andre gange kan det være godt at vise sin vrede samtidig med., at man kritiserer som f.eks. .hvis en kollega har lavet en kæmpe fejl og har opdaget den 10 gange i træk. Vreden bliver brugt til at understrege, at nu er grænsen nået for min tålmodighed, og du må spørge nogen, der har forstand på det, inden du udfører opgaven næste gang.
Når man skal modtage kritik, kan man komme i kontakt med en lang række negative oplevelser, hvor man er blevet kritiseret og har indrømmet fejlen. Indrømmelsen har måske medført, at straffen har været for stor i forhold til den fejl, man har begået.
Ubevidst vil man så benægte fejlen, fordi man er bange for den langvarige eller hårde konsekvens og ikke selve indrømmelsen.
Hvis folk vidste, at konsekvensen var retfærdig, ville de have meget nemmere ved at indrømme fejl .Nogle tænker:” hvis jeg indrømmer fejlen vil de være sure på mig i lang tid, eller de vil gøre grin med mig i flere uger, derfor må jeg heller gå til modangreb og finde en fejl hos den anden, så de får respekt for mig.” Hvis oplevelser fra fortiden om for hård konsekvens af at indrømme fejl bliver bearbejdet, vil denne person få et sundt forhold til kritik, for man lærer utroligt meget af andres kritik, også selvom den ikke er berettiget, fordi kritikken fortæller mere om afsenderen end om modtageren.
Det vil altid være mindre behageligt eller gøre ondt at få kritik, det er prisen, men hvis det er omsorgsfuldt og relevant kritik, så udvikler det ens personlighed.
Mennesker der ikke har fået kritik i lang tid, går i stå, får måske lidt storhedsvanvid, som nogle ledere får eller falder i søvn, for de mangler respons..
Man kan godt undvære kritik i perioder, men ikke længere end et års tid. Lederens kæreste skal jo nok komme med kritikken eller børnene, vennerne og til sidst kollegaer.
Det er langt farligere at kritisere en kollega end ens familie og venner, for hvis det går galt, kan det medføre lange psykiske krige på virksomheden med kulde og bagtalelser. Mange vælger at tie og prøver at glemme det, og det går også godt i nogle tilfælde, hvor det måske er det bedste.