Kvinden har ansvaret for orgasme

Her troede kvinder lige, at de vidste, hvad en mand skal bruges til i sengen. At en mand skal give kvinden en god orgasme, hvis hun får lyst til en sådan. Men nu påstår en gruppe mænd, at det ikke er deres opgave at give kvinder orgasme. Faktisk forholder det sig lige omvendt. Kvinder må selv sørge for at få, hvad de vil have, hvis de vil have noget.
Er kvinder smarte, lærer de nogle sikre måder at give manden orgasme på og deler rundhåndet ud af dem, ellers bliver han nemlig i rigtigt dårligt humør og gider ikke lytte, hygge, kigge dybt i øjnene og tage del i ansvaret for det praktiske.
Pudsigt nok kommer beskeden ikke fra almindelige mænd. De tør ikke rigtig sige noget. Det tør til gengæld de mænd, der har gjort det til deres levevej at hjælpe mænd og kvinder med at blive bedre kærester og såkaldt hele mennesker. Det er pudsigt nok dem, der siger, at kvindens orgasme er hendes eget ansvar.

Når jeg selv får orgasme, er det nogle gange lige før, jeg tror, at jeg skal dø. Det føles helt ned i storetåen og op i issen. Jeg ligger og skriger som en, der er blevet skudt i maven, hvis det er rigtig godt. Jeg kan også få en halv orgasme. Den kan jeg kun mærke i benene. Og så er der er sædudtømningen, der måske svarer til en tiendedel orgasme.
Jo højere jeg skriger, jo bedre orgasme får jeg. Skriget forstærker orgasmen. Men jeg turde først skrige, da jeg var 25 år. Jeg ved, at mange mænd er flove og ikke tør skrige. Men de skulle prøve det.
En god orgasme skal bygges op. Det gælder om ikke at fyre den af. Hvordan det er bedst afhænger af, hvilket humør jeg er i. Nogle gange har jeg bare lyst til at tage hende bagfra, når hun knapt nok har taget tøjet af, og det giver en hurtig, heftig orgasme. Men jeg kan også godt lide, at det går langsomt. At jeg bliver berørt over hele kroppen og rører hende. Bevægelserne skal helst være i skildpaddetempo, så jeg kan følge med og nå at mærke kærtegnene. Nogle mænd har det med at bevæge hænderne, som om de kørte racerbil. Sætter de tempoet ned, får de større nydelse ud af det og en bedre orgasme.
Det er også godt, hvis kvinden boller mig. At hun sidder og rider på mig, mens jeg slapper af. I mange år har jeg brugt megen energi på selv at være den, der bollede meget og var aktiv. Men med årene har jeg fået et stadig større behov for også at være passiv og den, der modtager. Sex kan hurtig blive trættende, hvis den ene kun er aktiv og den anden kun passiv.
Hvis kvinden virkelig kan sutte pik og bruge mine nosser og mit røvhul, kan det give mig en ordentlig eksplosion, der er så stærk, at det næsten ikke er til at holde ud. Desværre kan mange kvinder ikke finde ud af det med pikken, men bruger den som en malkemaskine i samme tempo hele vejen. Andre kaster sig lidenskabeligt over den og tager sig tid til at nyde den og begære den og gøre mange forskellige ting ved den i varierende tempo.

Hvis man har besvær med at holde orgasmen tilbage, kan man elske i fire-fem minutter og holde pause i tredive sekunder. Til sidst bliver man så god til at gå lige til stregen, at man kan køre en halv time, før man kommer til sidst. Hvis du er bange for at gå i stå, så hold en pause på et kvarter og gå lige på igen. Du kan sagtens komme, hvis kvinden kniber sammen i kussen, og du går skævt ind, så din pik får mest mulig modstand, og hun griber fat i dine nosser og stikker en finger op i dit røvhul.
Selv foretrækker jeg at gå lige til sagen. Nærmest at blive voldtaget. At kvinden flår tøjet af mig. Et langt tungekys der går lige ned i pikken. Men det kan også virke vildt pirrende at blive rørt på inderlårene, overarmene, brystmuskerne, nakken, ørerne, at blive rodet rundt i håret, at blive kysset på maven. Jeg kan få rejsning af at blive rørt på brystet eller nusset i nakken. Hun behøver ikke at røre min pik.
Mine orgasmer er blevet kraftigere med årene. Og orgasmernes styrke er afhængig af, hvor stærke mine følelser er for min kæreste. Hvis man føler noget for den kvinde, man er sammen med, bliver orgasmen kraftigere. Jeg har også fået stærkere orgasmer, efter at jeg er begyndt at dyrke kropsterapi.
Jeg har talt meget om orgasme med mine kærester, men det er nok mest mig, der siger noget. Kvinder er ikke så gode til at spørge, hvad der er bedst. En yngre kvinde spurgte mig, hvordan jeg fik den bedste orgasme.
De fleste mænd har svært ved at sige, at nu vil de gerne have massage, have slikket pik eller bolles. Kvinder kunne hjælpe mænd ved at sige: ”Nu skal jeg bolle dig, og du behøver ikke at gøre noget til gengæld.” Ellers vil jeg mene, at jo færre ord, der er med i samlejet, jo større er nydelsen. Enkelte frække ord kan give stor nydelse.
Jeg har aldrig været sammen med en kvinde, der spurgte mig, hvordan jeg havde haft sex med andre kvinder. Måske er de bange for, at de ikke kan leve op til det. Jeg ville nu heller aldrig tage emnet op uopfordret. Jeg ville være bange for at støde hende og gøre hende misundelig eller jaloux.

Jeg kan godt have fantasier om at være i seng med en anden. Især når jeg er i et langvarigt forhold, kan jeg have fantasier, selv om jeg elsker den, jeg er sammen med. Jeg kan blive forelsket i en anden kvinde på afstand. Det kommer og går, men jeg har aldrig talt med min kæreste om det. Kvinder har det på samme måde, men de taler heller ikke taler med deres kærester om det.

Jeg er overbevist om, at kvinder og mænd kan opleve en lige stærk orgasme. Problemet er bare, at vi ofte er hæmmet af vores opdragelse eller tidligere parforhold. Hvis kvinder har tilbageholdt vrede og sorg i sig, kan de føle væmmelse ved at elske, og deres udbytte af sex er lig nul. Jeg kender en kvinde, der får mere ud af at sutte pik end selv at blive bollet. Hun har meget svært ved at tage imod, og derfor er det en større nydelse at give manden noget og så få noget igen ved at tage del i hans glæde.
Også mænds seksualitet bliver påvirket af tilbageholdt vrede og sorg. Følelserne går lige i pikken, og manden gider ikke bolle, når han er vred eller ked af det. Jo mere vred, manden er, jo grimmere synes han, at kvinden er.
Unge mænd har det ofte anderledes. En ung mand kan bolle, uanset om han er ked af det eller vred. Men den går ikke længere, når han er 30 eller 40 år.
Omvendt tror jeg, at ældre kvinder med alderen bliver bedre til at bolle, uden at seksualakten altid skal være ledsaget af dybe følelser for manden. Måske er det, fordi kvinder med alderen får mere brug for at mærke, at de stadig er attråværdige.
Ikke bare sorg og vreden, men også stress kan slå pikken ud. Jeg kan være så stresset, at jeg slet ikke har lyst til sex. Så slapper jeg af, tager et varmt bad, ser en god film, sørger for at få motion og en ordentlig nattesøvn. Måske skal jeg slappe af i et par uger, før jeg får lyst igen.

Jeg har oplevet, at kvinder lader, som om de får orgasme. Men de behøver ikke at gøre det for min skyld. Det vigtige er, om de kan lide det, de gør ved mig. Det er jo ikke mit job at give kvinder orgasme.
I mange år har jeg oplevet slet ikke at være nødt til at onanere, fordi jeg kom sammen med kvinder, der havde et sundt forhold til sex og derfor tit havde lyst. Selv når et forhold dør langsomt ud, kan man sagtens have god sex. Det kan også være rigtig godt efter et skænderi. Men er der for mange konflikter, mister jeg lysten. Jeg bryder mig ikke om at bruge sex som magtmiddel. Jeg har oplevet kvinder gøre det ved at bruge sex som en belønning, og det smadrer før eller siden forholdet.

Det er ikke altid, jeg har behov for at få en orgasme. Måske er det kun kvinden, der får en orgasme. Samlejet behøver ikke ende med det store klimaks. Jeg nyder f.eks. at ligge på siden bag hende og stikke min pik op i hendes kusse. Så ligger vi der i en halvanden times tid. Hver gang pikken bliver slap, bevæger jeg den lidt. Vi lytter til musik, snakker sammen, får filosofiske erkendelser om os selv og livet. Så kan jeg vælge at fyre den af eller ikke. Det nyder hun meget.
Kvinder bliver nogle gange trætte af sex, når de har haft en pik oppe i skeden i mere end ti minutter, og manden knokler hårdt på og tænker, at han er en skide god elsker, fordi han pumper løs. Det er min erfaring, at det hårde arbejde helst ikke skal vare længere end 10-12 minutter, så begynder nogle kvinder at blive utålmodige og kede sig.

Jeg bliver nemmere at omgås, når jeg har fået orgasme. Jeg er mere tolerant, blid og modtagelig over for kritik. Hvis ikke jeg får god sex, bliver jeg mere aggressiv og stejl i mine holdninger. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis en kvinde sørger for, at hendes mand får den sex, han har brug for, så vil han være meget åben og imødekommende over for hende. Men hun skal kun gøre det, hvis hun får den omsorg, hun har brug for. Ellers vil hun føle sig misbrugt. Vejen til en mands hjerte er ikke sex og mad, men at hun beundrer ham for det, han er god til - både menneskeligt og fagligt.