Kvindens seksualitet er større end mandens

I mange år er manden blevet beskyldt for at være sexfikseret. Han er blevet banket i hovedet med, at han kun vil have kvindens krop – ikke hende. Man har talt om, at mandens behov for seksualitet var større end kvindens, eller at deres behov var nogenlunde ens.
Jeg mener, at det forholder sig omvendt. At det er kvindens seksuallyst, der lige fra fødslen er større end mandens. Men kvindens seksuelle udvikling bliver holdt nede gennem hendes opvækst med bemærkninger og foragt.
Det ligger dybt i vores kultur at tænke, at der er noget helt galt med kvinder, der har stor lyst til sex. Hvis en pige på sytten år har været sammen med fire fyre på en aften, bliver hun kaldt billig og er værdiløs i drengenes øjne. Hvis en dreng på sytten år har været samme med fire piger på en aften, er han en helt.

De fleste piger er bedre er bedre end drengene til at ligge og kysse og kramme i timevis, og de tilbringer gerne en hel dag i sengen. Manden bliver hurtigere mæt og rastløs, og så skal han ud af sengen for at lave et eller andet.
Da kvinden fra naturens side skal kunne modtage og give kærlighed i forhold til sine børn og sin mand, kan hun klare mere nærkontakt end manden. Når kvinderne er unge og ikke har børn, er deres behov for nærhed større end mandens. Det vil det være, indtil hun får børn. Når børnene bliver større, søger hun igen manden, som i mellemtiden har lært at overleve gennem sit arbejde og sine interesser. Nu vil hun pludselig have ham igen med hud og hår.
Kvinden bliver meget fyldt op af dejlig sex, der varierer mellem at være øm og blid og vild og voldsom. Det må gerne vare i timevis med kærtegn, pauser, holden om hinanden, liggen hud mod hud og skiften mellem at give og modtage. Kvinden bliver fyldt op følelsesmæssigt af den varierede seksualitet og det lange samvær.
Manden har ofte ikke lært at være sammen med kvinden i mange timer, uden at han skal lege jæger i sengen, og byttet er hendes kusse og orgasmen.
Kvinder, der har haft ro til at udvikle deres seksualitet, er efter min erfaring mere intense og har mere lyst til kropskontakt. Kvinder, der har tilbageholdt sorg, psykisk smerte og vrede, undgår kropskontakt og seksualitet. Mænd, der arbejder for hårdt, mister deres sexlyst, og det er grunden til, at det går fint med sexlivet, når de er på ferie.