Man bliver torturoffer i et dårligt parforhold

Lever og bor du i et dårligt parforhold tre år for længe, er det min erfaring, at der vil gå yderligere tre år med at komme igennem smerten og over forholdet.
På den måde går ialt seks år til spilde, og de dårlige år giver dig selv, din kæreste og dine børn store sår på sjælen, som de måske skal bære på resten af livet og overføre på deres egne børn på en eller anden måde.
De færreste tør se det som en sejr at insistere på kvalitet i parforholdet og bryde ud af et ægteskab, der går dårligt, selv om det er langt sundere at leve alene end i et dårligt forhold. De fleste føler sig som en fiasko, hvis de skal opgive familien og hele drømmen om et langt og godt liv sammen.
Desværre er vi opdraget til at holde ud til sidste blodsdråbe og leve op til præstens ord om "til døden jer skiller". Det svarer til at være tilhænger af tortur. Man kan sige, at vores kristne kultur har vænnet os til, at det er okay at være masochist og lade sig mishandle følelsesmæssigt i parforholdets og ægteskabets navn.
Langt bedre var det, om vi begyndte at opdrage vores børn til at forstå de langtrækkende følelsesmæssige konsekvenser af at leve i et dårligt parforhold. Men børn vokser til stadighed op med forældre, der i årevis giver hinanden tusindvis af afvisninger, er kølige overfor hinanden og forsømmer hinanden. Og det bliver børnenes model for, hvad kærlighed er. Afsavn, frustration og lidelse.
De kærlige følelser kølnes i de fleste forhold i løbet af fem år, og jeg vil gætte på, at kun 1 ud af 20 forhold varer for livstid. Resten dør indenfor overskuelig tid.
Nogle vælger at bo sammen, selv om kærligheden efter nogle år kun er på vågeblus. De har givet hinanden alt det, de havde indeni sig, og hjemmet er blevet til en praktisk og forholdsvis tryg holdeplads for mad og søvn. Når de har suget tilstrækkeligt af tryghedens næring til sig, har de måske energi til at gå ud og genfinde kærligheden hos en ny partner.
Det sker sjældent særlig bevidst. Man mener, at man elsker sin kæreste, men alligevel kan man slet ikke lade være med at forelske sig i en anden. Forelskelsen giver mulighed for at mærke noget af al den lidenskab, man savner og derefter vurdere, om man stadig elsker sin partner. Hvis man da ikke er helt bedøvet af rusen.