Manden bliver trodsig når han føler sig domineret


Fra barnsben vænner vi os til, at det er mor, der dominerer i hjemmet.
Dominansen kan variere i forskellige grader, og de seneste år er mændene i stadig større grad begyndt at blande sig i privatlivet og især omsorgen for børnene.
Hvis kvinden vil bestemme for meget i hjemmet, og manden ikke kan
finde ud af at skabe plads i en debat med hende om hjemmet, vil nogle mænd ubevidst begynde at modarbejde og sabotere hjemmet.
Manden strinter ved siden af toilettet og tørrer ikke op. Han lader sure
sokker og underbukser ligge og flyde. Han bryder eller glemmer aftaler og bliver doven eller urimelig. Alt dette gør han ubevidst for at vise sig selv og hende, at han også bestemmer i huset, og at hun ikke kan bestemme over ham. Og han bliver særlig forsømmelig på områder, der irriterer hende meget
Når sådan et par kommer til mig, lærer jeg manden at sige sin mening, at stille nogle krav og at kritisere og rose kvinden. Hun lærer at invitere manden til medbestemmelse over huset, at dæmpe sig lidt ned og at komme med færre forslag. Rengøringstærsklen bliver flyttet lidt ned, og samværet bliver prioriteret højere.
Man skallære at være sammen og hygge sig, selvom der er beskidt, og det hele flyder. Hvad nytter det at gøre rent i en time over det hele, efter børnene er lagt i seng, hvis begge derefter falder omkuld dødtrætte og ikke kan være samme følelsesmæssigt og seksuelt.
Mange danskere flygter fra intim og nær kontakt over i praktiske opgaver, fordi det er nemmere. Man kommer ikke i kontakt med alle sine følelser af lyst til leg, til at være ligeglad og ansvarsløs, flippe ud o grine sammen alle sammen midt i roderiet.
Har man tendens til at flygte over i praktiske opgaver, vil man opdage, at man ikke kender sine børn godt, og at man har været betragter til livet med en følelse af at blive snydt for det mest vigtige i livet. At opleve andre mennesker på tæt hold.

Eksempel
Manden kommer fra arbejde. Kvinden er i fuld gang med at støvsuge. Kvinden kom hjem fra arbejde tidligere på dagen og har hentet det ene barn i børnehave. Det andet barn er kommet hjem af sig selv efter at have været på fritidshjem.
Manden forsøger at give kvinden et knus, men hun bliver irriteret, fordi hun lige er ved at rulle støvsugerledningen ind, og siger: ”Kan du da ikke lige vente bare fem sekunder”.
Manden får aldrig sit knus, men går videre ud i køkkenet og åbner køleskabet og tager den halve flaske vin ud, som de ikke drak aftenen før. Han spørger om hun også har lyst til et glas, men hun vrisser:” Hvis jeg havde lyst, havde jeg nok selv taget mig et glas”.
Kvinden spørger manden, hvad han har lyst til at spise, og han siger, at hvis han skal være ærlig, så har han allermest lyst til steak. Hun siger: ”Jeg nægter at have blodigt kød i mit hus. Du er i øvrigt også på kur. Du er for tyk. Der er noget kylling i dybfryseren”.

Konflikten mellem mand og kvinde er på en måde lidt morsom. Men også tragisk. kvinden er irriteret og brokker sig. Man trækker sig bort fra hende og undlader at påtale hendes væremåde.
Manden er endnu ikke begyndt at trodse hende, ud over måske at det kan ses som et tegn på tavs protest mod hendes dominans, at han er blevet overvægtig.
Selvom kvinden, der virker urimelig, er manden lige så meget skyld i, at det går skævt mellem de to. han skal naturligvis ikke findes sig i på så ubehagelig en måde at blive afvist i ønsket om et knus. Den er også helt galt med hendes afvisning af hans opfordring til at drikke et glas vin sammen med ham. Det er jo manden invitation til at sidde lidt ned, tale sammen og opnå nærkontakt.

Pudsigt er det selvfølgelig også, at kvinden lægger det frit op til manden, hvad han har lyst til at spise, og når han så siger, hvad han for alvor har lyst til, så skynder hun sig at nægte ham det.
Umiddelbart er det ikke til at sige, hvad der er gået galt mellem denne mand og kvinde, men det er helt sikkert, at hvis manden ikke kommer på banen og påpeget hendes dominerende og uhensigtsmæssige adfærd i hjemmet, så er de dømt til at leve isoleret hver for sig i deres parforhold.