Min pik er min åndelige vejleder

Ja, det lyder skørt og primitivt, men det er sandt for mig, at min pik er min åndelige vejleder.
Da jeg var ung, kunne jeg bolle alt, der var et hul i, bare det så normalt ud og opførte sig rimeligt. Som ung var jeg styret af mine abeinstinkter, og jeg havde desværre ikke selv ret meget at skulle have sagt. Det var, som om min abesæd skulle spredes for alle vinde, lige som de stærke hanaber gør det i naturen.
Efterhånden begyndte mit følelsesliv at hænge mere sammen med mit sexliv. Ligesom mange kvinder har det, kunne jeg kun elske, når jeg havde mange følelser for den, jeg var sammen med. Og jeg var afhængig af ikke at være vred, såret eller have skyldfølelse.
Hvis jeg var vred på hende, blev hun grim som en skrubtudse, og hendes bumser, deller, hudorme og skønhedspletter blev tyve gange større. Når jeg gav hende en skideballe, og hun tog imod den, blev hun smuk som en prinsesse. Hendes bumser, rynker, deller og hudorme forsvandt som dug for solen. Og hendes skønhedspletter var atter smukke.
Når jeg var ked af det, kunne jeg ikke få rejsning, eller også faldt den i løbet af to minutter. Hvis jeg var sammen med en ny kæreste, og det gik for hurtigt med at komme i seng, blev min åndelige vejleder totalt ulydig. Den kørte sit helt eget løb, indtil der var gået måske en måned. Nogle gange længere tid, nogle gange kortere. Men jeg kunne aldrig snyde den og gøre noget, den ikke var parat til.
Når mine følelser for kvinden er vokset til et passende niveau, og jeg har sovet sammen med hende mange gange, begynder rejsningen at blive stadig mere stabil. Hvis det er mere end et år siden, man har haft en kæreste, kan der være fuld rejsning fra starten af forholdet, eller der kan gå flere måneder, helt afhængigt af om en rest af sorg fra det tidligere parforhold ikke er kommet ud.
Når jeg indleder et nyt forhold, er jeg først glad og bagefter ked af det. Jeg har brug for at græde af glæde og græde over det seneste forhold. Efter en måned eller mere, hvor jeg har fortalt, hvad jeg græder over til min ny kæreste, bliver min lyst forstærket og rejsningen stabil efterfulgt at et kæmpebehov for at få 1000 orgasmer i en fart, ligesom at fejre nytårsaften med et ordentligt brag.
Når jeg begynder at lukke op følelsesmæssigt - og det er jeg bange for at gøre - stiger mit behov for samvær, for min længsel og sult tændes. De tomme beholdere skal fyldes, og det skal være lige nu. Nogle gange får jeg meget mere ud af at ligge nøgen sammen med min kæreste, mens vi holder om hinanden, kysser og ser film i en hel weekend - mere end jeg får ud af at elske.
Nogle gange føler jeg mig tappet for energi, når jeg har haft samleje. Så vil jeg hellere undlade at få orgasme og i stedet give og tage imod kærtegn, berøring og kysse, slikke, tale, grine og lege.
Nogle gange kan det være rart bare at være inde i hende i flere timer uden at få orgasme, bare ligge ved siden af hende med min pik oppe i hendes kusse og kun bevæge den for at holde den stiv, mens der er lidt blid musik i baggrunden. Det kræver, at jeg holder meget af hende og nyder hendes samvær også som menneske. Det skal være ægte kærlighed.
Det er min erfaring, at manden skal tale om sin angst for ikke at være god nok, for så vil den blive langt mindre. Og kvinden får så også mulighed for at fortælle om sin følelse af utilstrækkelighed. Begge kan slappe helt af, for der skal ikke præsteres noget som helst. Der sker det, der sker.
I starten vil han måske få orgasme efter to minutter eller slet ikke få nogen orgasme. Mange mænd får udløsning, men ingen orgasme - eller en halv orgasme eller en fjerdedelsorgasme. Hvis han har lille udbytte af orgasmen, kan det være årsag til, at han ikke gider elske særlig tit. Mennesker, der har en udviklet seksualitet, får en stor orgasme og har derfor et stort udbytte.
Måske er det kun hver anden dansker, der har en fuldt udviklet seksualitet. Måske er det kun hver fjerde. Nogle har en fuldt udviklet seksualitet, når de er 18 år, andre først når de er 50 år. En udviklet seksualitet tager sig god til at røre lang tid ved den anden og kysse meget. Hvis kærlighedsforholdet er udlevet, og det sker ofte, inden der er gået syv år, kan samlejerne blive fokuseret meget på at få orgasme, fordi det kun er behovet for trods alt at få orgasme en gang imellem, der er tilbage.
Parret prøver forgæves at koge suppe på gamle ben, fordi de er opdraget til at synes, at et forhold skal vare for evigt. Mange forhold kunne komme til at vare evigt, men det kræver langt større forståelse og viden om hinandens følelsesliv. Kurser, bøger, terapi og foredrag er vejen til lange, dybe forhold med høj kvalitet.