Mobning i skolen

Mange elever har taget skade af mobning i skolen, fordi nogle unge ikke har lært at forsvare sig hjemmefra. De har ikke set deres forældre forsvare sig eller har fået meget dårlige råd, du skal bare lade som ingenting, så holder de op med at mobbe dig, vend den anden kind til.
Det er sådan at børn og unge kaster deres vrede over på andre, som hidrører fra deres forældre, andre unge, kærestesorg og problemer på andre områder. Når man er usikker eller har en masse indespærret vrede, så er der nogen der lader det gå ud over andre. Jeg synes, det er OK at lade det gå ud over andre som kan skyde igen og derfor komme af med det nu og her, og oven i købet træne sig i at forsvare sig.
Dem som tager skade af mobning er dem som ikke kan forsvare sig, men bare bliver kede af det, indelukket og deres selvværd falder. Så alle dem der mobber igen bliver stærkere, og det kan også skabe en tæt kontakt mellem dreng og pige, idet mobningen er en del af spillet når man flirter med hinanden.
Jeg har lært mange børn at forsvare sig med mobningsøvelser på kurserne og ikke mindst voksne som har brug for det på arbejdspladsen og i parforholdet.
Mange børn bliver opdraget med du må ikke såre andre eller gøre andre vrede, og det gør dem forsvarsløs i en jungle med giftslanger og løver som der er mange af i skolen.
Jeg havde en pige på 14 år i terapi, som ikke ville i skole. Hun blive drillet af 3 drenge, som godt kunne lide hende og det var deres måde at få kontakt med hende på. Jeg satte hende på en stol og en tom foran hende. Luk øjnene og se en af de drenge foran dig. Hvad hedder han, hvordan ser han ud, og hvordan opfører han sig blandt andre. Hun svarede, han er rødhåret, lidt spinkel, og ikke særlig stærk og genert. Jeg sagde prøve at sige følgende til ham. Du behøver ikke at have baglygte på din cykel om aftenen med det hår du har. Hun skreg af grin og sagde, det kan man ikke sige. Jo, sagde jeg, prøv nu. Hun sagde det, jeg sagde: skift stol. Så nu er du ham, hvordan føles det. Hun svarede, jeg bliver helt paf og ved ikke hvad jeg skal sige.
Skift tilbage til den anden stol. Hvordan føles det at have sagt det til ham. Hun svarede, det var dejligt at kunne sige noget til ham, så han blev helt paf.
Jeg spurgte hende, hvordan tror du de andre drenge vil reagere på det? Hun svarede, de vil nok grine. Vi skiftede rollespil, så jeg nu skulle spille de frække drenge, og hun skulle svare igen. Efter en halv time skulle jeg være hende, og hun skulle være drengene i ca. en halv time.

Mobning i skolen (2)


Vi mødtes 3 gange af en time, og nu kan hun svare igen uden skyldfølelse og hun har fået en masse gode ideer til at svare igen på drillerier. Hendes selv-tillid steg meget det næste halve år, hvor hun nu hjælper andre unge også drenge i at svare igen både i den ondskabsfulde afdeling og i den kærlige retning. Lærerne kan holde foredrag og skadevirkningerne ved at mobbe andre f.eks. at det kan føre til misbrug af alkohol og give lange triste perioder, samt et lavt selvværd som gør, at man ikke tør sige noget i klassen og dermed får lave karakterer. Hvis eleverne vidste hvor skadeligt det var og forstod det, ville mange afholde sig fra at mobbe andre. Mange børn tænker ikke over hvor skadeligt det er, de tænker, det er jo bare for sjov, det sker der ikke noget ved.
Jeg har kendskab til en lille skole, hvor de havde et problem med mobning i en klasse.
Lærerne aflyste al undervisning en hel dag, hvor man så diskuterede skadevirkninger af mobning og alle skulle fortælle om, hvornår de var blevet mobbet og af hvem. Man lavede et pointsystem med alle navne på tavlen. Hver gang en elev udtalte sig om en situation og udpegede eleven fik den elev et point. De elever der havde fået flest point blev udkåret som mobningseksperter.
Lærerne udtalte, at hvis det ikke ophørte ville de aflyse undervisningen igen en hel dag og så var det dem, der havde mobbet meget der havde skyld i, at der skulle bruges en hel dag igen.
I de større klasser kan man invitere voksne ud og holde foredrag som har taget skade af at blive mobbet i skolen og hvilke konsekvenser det har haft for hans arbejdsliv og parforhold.
Hvis klassen elever ikke tør udlevere andre elever, kan man gøre det anonymt, hvor eleverne kan smide en seddel ned i en papkasse. Disse sedler bliver læst op af læreren, og man diskuterer det i hele klasen, så dem der har gjort det, får en dårlig smag i munden.