Når drenge slås

Da jeg var dreng sloges jeg meget med andre drenge, gav hinanden blodtud, brydekampe, sværd og øksekampe. Jeg husker det som meget spændende, mandigt og inspirerende. Jeg vil aldrig have undværet de mange 100 kampe, jeg var involveret i. Det var dejligt når pigerne kiggede på og mine bedste venner råbte mit navn, når vi havde boksekamp i skolegården. Skolevagten som var en mand, der gik rundt og røg pibe kom hen og, at vi sloges. Han stoppede ikke kampen, fordi han kendte os begge to og vidste derfor, at vi overholdt spillereglerne, så det ikke blev farligt. Bent og jeg sloges en gang hver uge i spisefrikvarteret, og blodet sprøjtede til alle sider, når vi ramte plet, lige på næsen. Vi fandt aldrig ud af, hvem der vandt, men vi øvede os, og vi blev anerkendt af vores venner for at være modige, og det er meget vigtigt, når man går i 6 klasse. Der er mange andre måder at vise, man er modig på, så man behøvede ikke at slås, men f.eks. inviteret en pige op at danse, sige læreren imod, lægge en tegnestift på en piges stol, komme for sent i klassen, skrive Buddha på tavlen i stedet for Jesus.
Jeg har brækket hånden to gange på slagsmål, da jeg gik på kostskole i 1½ år. Det var hårde år og en god måde at løsrive mig fra min mor., Da jeg var 13 år og nu skulle jeg udfordre verden. Jeg var fyldt op af min mors kærlighed og min far var karriererytter, så det var lange gåture i skoven og gå i biografen og se cowboy og indianer film. På kostskolen var kammeratskabet afgørende, og man gik gennem ild og vand for hinanden. Bandekrige, boksekampe, gøre oprør mod lærerne, besøge pigerne om natten hørte til dagsprogrammet. Ære, stolthed, værdighed og loyalitet betød alt og det gør det stadig i mit liv. Jeg forventer at mine venner, heller vil lyve og selv tage straffen end at sladre. I hele min barndom har jeg været medlem af en drengegruppe som holdt sammen og sådan er det stadigvæk, mine mandlige venner er livstids venskaber.
Slåskampe hvor der bliver sparket, skal stoppes, og de skal straffes. Brydekampe og bokseskampe hvor begge drenge gerne vil slås, kan evt. overvåges af en voksen, men skal ikke stoppes. Man kan udlevere boksehandsker og lave et område hvor drengene kan udleve deres aggressioner i stedet for at lade dem gå ud over svage børn. Når man forhindrer drenge i at slås, så føler de sig ikke forstået og tager derfor afstand fra voksne, der ikke forstår dem. Børn vil ikke tage imod de voksnes lærdom og viden, hvis de ikke føler sig accepteret eller forstået.
Slåskampe er et naturligt udviklings stadium, drenge skal igennem på samme måde som en kattekilling slås med sine brødre og søskende. Slagsmål mellem drenge er en form for kærlighed, som kvinder aldrig vil forstå, ligesom mænd aldrig vil forstå kvinders behov for at tale med andre.