Når en stedfar flytter ind

I disse tider år 1998 går mange fra hinanden, og mor bor alene med sine børn. Mor får en rar mand som skal flytte ind og have en dagligdag med hele familien. Mange mødre har det med at kaste sig over den nye som en tigger der ikke har fået mad i 14 dage. Hun forsømmer børnene følelsesmæssigt i en periode, men sørger selvfølgelig for at børnene har alt det praktiske. Børnene er rene, får mad, tøj, laver skolearbejde o.s.v., men den intime kontakt får de meget mindre efter den nye mand er kommet i huset. f.eks. at tale om følelser, kyse og kramme. Børnene føler sig svigtet, fordi de før han kom, kunne de ligge i mors seng og sove længe i weekenden og putte om aftenen, inden de skule i seng eller blive liggende. Børnene oplever, at den nye mand har taget deres mor fra dem, derfor synes de, han er dum, og de begynder at modarbejde ham, bliver jaloux, prøver at skille mor og den nye mand ad. Børnene provokerer ham så meget, at han kommer til at lave fejl, se selv hvor dum han er. Børnene vil ikke adlyde ham, fordi han ikke er den rigtige far. De får ønsker om, at han skal falde ned med en flyver og aldrig komme hjem igen.

Løsningsforslag.

1. Moderen begynder at give sine børn intim omsorg igen, så børnene ikke
bliver jaloux. F.eks. at børnene gerne må komme ind og ligge i den store
dobbeltseng, hvor hele familien er samlet.
2. At den nye mand gør ting sammen med børnene alene, f.eks. tager i
biografen, køber tøj, leger sammen.
3. At den nye mand behandler børnene med respekt, hører på deres
meninger, holder sine aftaler med dem. Han indrømmer, når han begår
fejl, og det må han nødvendigvis gøre tit.
4. At børnene gør som han siger og ikke nævner, at han ikke er deres
rigtige far. Han har lige så meget magt, som hvis han var deres rigtige
far. Han opdrager dem sammen med moderen. Hvis ikke den nye mand
har den samme magt som moderen, kan han ikke involvere sig og bliver
derfor en skygge i huset. Hvis børnene opdager, at han ikke har nogen
magt, så vil de bruge det imod ham til skade for familien.
5.At der holdes familiemøde hver søndag aften fra kl.19 til 21, hvor alle
familiemedlemmer kan tale frit uden at være bange for noget. Hvis
børnene ikke viser respekt overfor den nye mand, så skal det straffes af
moderen og senere af den nye mand.

Jeg har selv været stedfar i 2 omgange. En gang for en pige fra hun var 2 til 6 år. 2 piger på 12 og 13 år til de var 19 og 20 år. Jeg gjorde det klart for begge mødre, at hvis jeg skulle tage et medansvar og involvere mig i familien, så skulle jeg have samme indflydelse som moderen, og det skal hun fortælle børnene mens jeg ser på og kommenterer det. Børnene må gerne komme med indsigelser, og der må meget gerne komme en debat. Det er en god investering at tale det grundigt igennem, så børnene er med i hele processen omkring den nye situation., Hvis børnene er bange for den nye stedfar, skal det tages op øjeblikkeligt, idet børnene forventer, at moderen beskytter dem imod stedfaderen.
Jeg har mange gange oplevet, at det var mig der tog pigernes parti imod moderen, forsvarede dem åbenlyst, og det gavnede vores forhold til børnene langt mere, end jeg havde regnet med.
Moderen og stedfaderen kan planlægge, at han holder med børnene imod moderen for at skabe tillid og nærhed imellem stedfaderen og børnene. Hvis børnene bliver udsat for vold af stedfaderen, skal moderen gribe ind, selvom hun risikerer at blive slået. Hvis hun ikke går alt hvad hun kan, vil det blive et brud for livstid, og det er meget svært at tilgive, og det er starten på at børnene tager afstand fra familien. Denne afstand som børnene tager, når de er blevet slået bliver måske først fjernet i kontakt med et nyt menneske, f.eks. en kæreste. Når et barn bliver slået, er det ikke smerten, men den psykiske ydmygelse af barnet, som skaber en psykisk afstand som forhindrer barnet i at tage imod kærlighed. flere måneder efter, de er blevet slået. Forældre skal skændes med børnene og straffe dem på en måde, så de bliver bange for deres forældre. Man kan spørge børnene, hvad de synes er en passende straf, og de har som regel gode forslag, f.eks. vaske op, pudse vinduer, 5 kroner i bøde.
Jeg kan ikke anbefale stuearrest eller slå børn, fordi barnets selvværd tager skade og barnet bliver usamarbejdsvillig. Børnene må gerne slå forældrene, når de er rasende. Man kan tillade, at børn fra de er 1 til 7 år at de slår undtaget i hovedet. Barnet skal lære at skrige og råbe, argumentere, men ind imellem er det indre pres for stort, så barnet bliver nød til at afreagere. Hvis mor og far forhindrer barnet i at slå, risikerer man, at barnet bliver lukket og tager afstand fra forældrene et stykke tid. Stedfaderen skal have en lang samtale med moderen, hvor de bliver enige om straffemetoder, som de begge kan stå inde for. Børn vil gerne straffes, når bare straffen ikke er for hård, ellers bliver straffen årsag stil en langvarig utilfredshed i hjemmet. Den der føler sig straffet for hårdt, vil ubevidst tage hævn på en eller anden måde, f.eks. ved at blive glemsom og uengageret i familien.
Diskuter altid straffen med den dømte, ellers vil børnene straffe forældrene