Når forældre aldrig viser følelser

En del forældre synes de vil beskytte deres børn ved ikke at skændes foran børnene. Børnene får det indtryk at far og mor altid er gode venner og taler altid pænt til hinanden. Børnene begynder nu selv at tage afstand fra deres egne følelser med den konsekvens at holde følelserne inde i deres lille barnekrop. Det er meget usundt for kroppen at holde følelserne tilbage, det giver hovedpine, dårlig mave og sløvhed, samt en dårlig nattesøvn.
Forældre skal skændes mens børnene ser på, så det bliver naturligt for børnene, Forældrene skal ikke svine hinanden til med ukvemsord, men i stedet fortælle hvad der gør de ked af det og vrede. F.eks. far siger til mor: ”Jeg bliver vred, når du har lånt mine kondisko uden at aflevere dem tilbage.” Mor siger: ”det må du undskylde, det har jeg glemt, det gør jeg nu”. F.eks. Mor siger: ”Jeg bliver ked af det, når du ikke ringer hjem, når du er forsinket.”. Far siger: ”det må du undskylde, det skal jeg nok huske næste gang”. Sådanne konflikter må gerne køre helt åbenlyst, det kan børnene lære meget af, at høre på. Specielt det at man indrømmer fejlen og siger undskyld, det er meget vigtigt for at bevare et venskab.
Det er meget vigtigt at mor og far giver hinanden mange knus og kram, specielt efter et lille skænderi. De konflikter der handler om utroskab, seksualitet, vold, penge, større ægteskabeligt opgør foregår under 4 øjne.
Hvis man skændes for meget bliver børnene trætte i hovedet, så en lille konflikt hver dag er nok, resten må man tage andre steder.
Det er vigtigt at far og mor roser hinanden dobbelt så meget som de kritiserer hinanden, f.eks. mor siger til far: ”hvor er du god til at lave mad, lege med børnene o.s.v..” Far siger: ”hvor er du smart klædt på, din make up er flot. Forældre skalvise, at de er stolte af hinanden, sige mange søde ting, f.eks. du er dejlig varm, du er det bedste der er hændt mig. Jeg kan ikke undvære dig., jeg har savnet dig. Alt dette mens børnene hører på. Hvis forholdet begynder at blive lidt køligt må man kontakte en parterapeut, ligesom man går til tandlægen. Jeg ved godt, det ikke er noget der er tradition for i vesten og mane opfatter det som et nederlag at skulle gå i terapi. Jeg har selv gået i parterapi i et års tid, og det var de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud. De ting jeg fandt ud af, havde jeg måske først fundet ud at, når jeg var 5o år. At gå i parterapi skal opfattes som en efteruddannelse i at blive en endnu bedre kæreste. Det hæver livskvaliteten fra ca. et 7 tal i karakterbogen til et 10 tal. Hele familien har gavn af, at man lærer et gennemskue de årsager til at forholdet går godt og dårligt.