Når forældrene bagtaler hinanden

Et barn skal have mulighed for at overtage alle de gode egenskaber fra begge sine forældre for at blive et mennesker, der føler sig godt tilpas.
Vil forældrene have stærke børn, må de aldrig tale negativt om hinanden, men kun fremhæve alle de gode egenskaber, den anden har. Uanset hvor meget de hader den anden efter en eventuel skilsmisse eller uvenskab.
Fortæller man noget negativt til sine børn om den anden forælder, er det groft misbrug af børnene. Og de lider i stilhed – men stærkt – under det. Man skal bruge venner, når man rakker ned på den anden. Når børnene bliver brugt som skraldespand for forældrenes frustraktioner, tager bør-nene afstand fra begge forældre. Barnet synes måske er mor er illoyal, når hun bagtaler far, men at der måske er noget om, at far er et dumt svin.
Det er som regel moderen, der føler sig svigtet af faderen og derfor udstiller faderen egoistisk uden at tænke på, at barnet skal betale prisen ved ikke at kunne overtage faderen gode egenskaber samt at få den bekræftelse, børn har brug for fra en far.
Mange børn, som nu er blevet voksne, er meget vrede på deres mor over, at de har troet på hen des forklaringer og kun har hørt sagen fra hendes side. Børnene har svært ved at tilgive moderen, at de er kommet til at tage afstand fra faderen.
Faderen kan også finde på at sige noget om moderen, men er er mere sjældent, fordi manden ikke kan sætte ord på sine følelser og er opdraget til at være loyal mod moderen.
Børnene vil måske hoppe på moderen vogn og synes, at mor er fantastisk, og far er dum. hvis det sker, vil barnets risiko for at blive taber i forskellige sammenhænge være langt større. Det er de færreste narkomaner og kriminelle, der har haft noget forhold til deres far.
Andre børn reagerer ved at synes, at mor er uretfærdig og illoyal mod far, og at hun ikke kan være bekendt at sige sådan om far, for de kan godt lide ham. Men de er alligevel mistænksomme over for far og kan ikke vurdere, hvad der er rigtigt eller forkert og tager derfor lidt afstand og mister noget af den interesse, et hvert barn har for at lære sin far at kende.


Når forældrene bagtaler hinanden (2)


Sorgen over at høre moderen tale dårligt om faderen er faktisk større, end hvis faderen var død. Det ville være langt bedre for barnet, at faderen var død, og der blev talt godt, positivt og rosende om ham. Så kunne barnet skabe sig en far i fantasien, hvis positive egenskaber barnet kunne overtage.
Hvis en far eller mor lader sig kritisere uden modspil, bliver børnene usikre og holder måske med den svage, men vil ikke ligne den svage og efterligner derfor den stærke. Resultatet er, at de hverken holder af de svage eller stærke sider af sig selv og derfor vil bremse og bebrejde sig selv i mange af livets situationer.
Det bringer børnene ind i ulykkelige parforhold, hvor den onde cirkel gentager sig, fordi man så af sin kæreste vil have alt det, man ikke har fået af sin far. Man har alt for høje forventninger til, hvad kæresten har at byde på, og derfor risikerer man hurtigt at ende som vred og skuffet og med et indtryk af kæresten som egoistisk.
Man kommer sig aldrig helt over den sorg, man føler, når den ene forældre kritiserer den anden. Selv som voksen sidder sorgen og gnaver. Man bliver vred over, at man troede på sin m or, og dermed mister man også noget for hende. Måske slår man hånden af hende for evigt, eller man ønsker kun sjældent at være sammen med hende, og i stedet dyrker man sin far resten af livet.
Så pas på, mødre ! I risikerer at miste jeres børn, når de bliver voksne, fordi tabet og svigtet forbundet med de negative ord om faderen kan være umulige at tilgive. I kan risikere at få voksne børn, der kun har kontakt med jer med store forbehold, i situationer hvor kontakten er overfladisk og ofte kun ved fødselsdage og højtider.