Nogle lyver for meget - andre for lidt

Det skaber store problemer i parforholdet, hvis man altid er skånselsløst ærlig om alt. Det kan såre den anden så meget, at det kan være svært at glemme.
F.eks. spurgte en kvinde sin mand, hvad han syntes om hendes bryster. Han svarede, at hendes ene bryst var større end det andet, og at de hang lidt, men at han ellers synes, at de var dejlige.
Hun lagde kun mærke til, at han sagde, at de ikke var lige store, og at de hang lidt. Hun kunne ikke huske, at han havde sagt, at de var dejlige. Kvinden blev ved med at tage emnet op i lang tid, fordi det satte nogle andre ting i gang i hende. Hun følte sig ikke god nok. Hendes selvværd dalede.
Han skulle ikke have været skånselsløst ærlig, men have sagt: "Jeg synes, dine bryster er dejlige, og jeg elsker at røre ved dem og se på dem."
Man skal sige det, modtageren kan tåle at høre på det tidspunkt, det bliver sagt, og der er stor forskel på, hvor meget man kan klare at høre.

En kvinde ville gerne se sin ekskæreste, fordi de i løbet af forholdet var blevet nærmest som bror og søster. Men det var kun som ven, at hun gerne ville se ham.
Hendes ny kæreste ville ikke have, at hun så ham. Kvinden fortalte derfor sin kæreste, at hun var ovre at besøge en veninde. Det var hun også, men hun fortalte ikke, at ekskæresten også var der. I mange år sås hun med ekskæresten, hvilket gavnede forholdet til den ny fyr meget, fordi ekskæresten dækkede nogle af hendes følelsesmæssige behov – han kunne tale meget dybere end den ny kæreste.
Måske var forholdet til den ny kæreste gået i stykker, hvis hun ikke havde haft ekskæresten som ven. Den ny kæreste lærte gradvist at tale stadig dybere i løbet af nogle år.
Kvinden kunne have valgt at tage konflikten op med ham, men han var meget jaloux, og derfor gjorde hun det ikke. Hun ventede med at tale om det, til hun vidste, at hendes ny kæreste var helt sikker på, at hun elskede ham.

En mand løj om sin fortid og sagde til en ny kæreste, at han var computer-ingeniør. Efter et år fandt hun ud af, at det var løgn. Og at han havde fortalt flere andre løgne om sin fortid. Han forklarede hende ikke, at det var, fordi han ikke følte, at han var værd at elske, hvis han ikke havde en uddannelse. Det var ikke nok at være den, han var. Han havde løjet, fordi han brændende ønskede, at hun skulle elske og beundre ham.
Kæresten blev skuffet, utryg og tog afstand fra ham. Han skulle have sagt undskyld til hende og forklaret hende, hvorfor han løj. Så havde hun haft bedre mulighed for at forstå, at det var på grund af hans lave selvfølelse og angst for ikke at blive elsket. Det havde været lettere for hende at tilgive.
Den, der lyver om sin fortid, er bange for ikke at blive elsket, og den fejl kan der rettes op på. Alle lyver mere eller mindre og har deres grunde til det. Alle er uskyldige og gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har. Bliver man rost og beundret som person, kan man trappe løgnene ned.
Tænk på alle de gange, du selv har løjet, før du dømmer andre. Du har ret til at være vred og ked af det, når dine nærmeste lyver for dig, men du må interessere dig meget for, hvorfor man er nødt til at lyve for at afhjælpe det. Og man må aldrig straffe den, der lyver, for så vil vedkommende lyve endnu mere fremover. Jo mere forstående du er over for løgnene, jo mindre vil behovet for at lyve blive.

Fordele ved at lyve

1. Man undgår straf.

2. Man får opmærksomhed og anerkendelse.

3. Folk tror, at man er ovenpå, selv om man ikke er det.

4. Man undgår at fortælle, hvad man gerne vil have.

5. Man undgår konflikter.

6. Man får dækket flere følelsesmæssige behov.

7. Man beskytter sin sårbarhed.

8. Man ungår, at andre bliver bekymrede.

9. Man undgår, at andre tager afstand.

10. Man bliver hjulpet.

11. Man skåner andre.


Ulemper ved at lyve

1. Hvis man bliver opdaget, bliver det endnu være.

2. Andre mister tilliden.

3. Man får svært ved at holde styr på løgnene.

4. Man får dårlig samvittighed.

5. Man bliver fjern og uengageret.

6. Folk tager afstand.

7. Man bliver ensom.

8. Man lever i sin egen verden.

9. Man mister anseelse.

10. Man bliver beskyldt for ting, man ikke har gjort.