Pædagog seminarierne er forældede
Jeg gik på pædagog seminariet i 1980 og var glad for den inspiration jeg kunne hente den gang.
I slutningen af halvfemserne holdt jeg en del foredrag på pædagog seminarierne om drenge opdragelse og pige opdragelse samt forholdet mellem manden og kvinden.
Alle foredragene var engageret af elever som ville høre nogle nye tanker og synes det var livsbekræftende at blive provokeret af nye tanker om den kæmpe forskel der er på drenge og piger kvinder og mænd.
Mange af lærerne var de samme som for 20 år siden, og de sagde stort set det samme, som da jeg gik på seminariet.
Det var som om lærerne holdt hinanden fast i de samme tankegange som i halvfjerserne med, at samfundet havde skylden, og at de var bange for nye tanker som kunne rykke ved deres verdensbillede. Det var ikke særlig rart at erfare, at de studerende stadigvæk lærer at opdrage drenge og piger ens, og samfundet skal laves om og har skylden for alle ulykkerne.
På pædagog uddannelsen burde der være afsat 3 mdr., hvor man kun studerer det at opdrage drenge og 3 mdr. om at opdrage piger. De første 6 mdr. på uddannelsen burde handle om personlig udvikling, sådan at man ikke overfører sine egne barndomsproblemer på børnene på institutionen F.eks. at man af sine forældre er blevet afvist meget, og derfor afviser børnene på samme måde eller at ens forældre afskyr krigslegetøj og legetøjspistoler og derfor er imod det. Det samme gælder højskolerne, hvor man ikke fornyer sig ret meget og ikke følger med, og at de samme lærere har været der i 20 år. Hvis man bliver ved med at tro, at det er samfundets skyld, så kommer vi ikke videre.
Når man er fokuseret på, at samfundet har skylden, behøver man ikke kigge på sine egne personlige problemer, som jeg mener i 1999 er 75% af årsagen til, at vi har det psykisk dårligt i Danmark. I 1970 hagvde samfundet måske 50% af skylden for vores problemer og den gang var det mere relevant at ændre samfundet i retning af at tage sig meget af de svage i samfundet. Vi skal stadigvæk gøre endnu mere for de svage i samfundet., og der skal afsættes en større procent del af brutto national produktet til at holde de svage oven vande Hvis de svage ikke går i psykoterapi, vil de forblive svage ligegyldig hvor mange penge de får. Pædagogerne skal have en psykoterapeutisk overbygning på deres uddannelse. Ikke fordi de skal lave terapi på børnene men for at forstå .forældrenes overførsel af psykisk smerte på deres børn. Pædagogerne skal kunne se og gennemskue alle advarselstegnene hos børnene og anmelde det til kommunen, som så kan tilbyde dem familieterapi.
Der er dobbelt så mange psykisk syge i dag, som der var i 1989 og langt flere fede børn, alt sammen tegn på, at der er noget galt med forældrenes psykiske tilstand. Jeg vil skyde på at 80% af de danske børn har det godt, og 20% har det skidt., og de vil blive kriminelle, misbrugere og igen føde børn, der får det skidt. De 210% kommer til at optage en meget stor del af social og sundheds og socialforvaltningens resurser. Omlægning af pædagog uddannelsen, forældre uddannelse og gratis psyko-terapi til alle under 20 år.
Jeg har haft børn fra 4 år og op til 18 år i psykoterapi, og det er hurtigere og nemmere at hjælpe dem, når de er unge.
F.eks. en pige på 4 år kom med sin mor i psykoterapi. Hun ville ikke i børnehave, fordi drengene drillede hende.
Jeg lavede nogle øvelser med hende, hvor jeg lærte hende at drille igen. Det tog mig 3 timer at lære hende det. Hun gik i børnehave og brugte det hun havde lært, hvorpå de holdt op med at drille hende. De blev gode venner og respekterede hende for at drille igen. En far kom med sin 14 årige søn. som isolerede sige meget på sit værelse. Efter en samtale med drengen fandt jeg ud af, at han ikke turde sige sin mening til sin far. Jeg forklarede faderen, at hvis han ønskede at have sin søn tæt på, måtte han tillade at sønnen havde andre meninger og måtte kritisere faderen. Faderen indvilligede i et eksperiment. Jeg støttede sønnen i at finde 3 fejl ved sin far. Sønnen sad med øjne så store som thekopper og troede ikke på, at de kunne være rigtigt. Følgende kritik kom frem.
Far du skal banke på, inden du kommer in d på mit værelse, og du skal vente til jeg siger kom ind.
Far du skal bakke mig op, når jeg har brug for din hjælp i forhold til, når jeg kritiserer mor.
Far du skal overhold dine aftaler, eller lave aftalen om, hvis du ikke har tid, ellers bliver jeg ked af det og mister tilliden og respekten for dig.
Bagefter lyste sønnen op og faderen tog det til efterretning uden at diskutere og komme med modangreb og kritik tilbage igen, det fik han lejlighed til ved næste møde.
Alt dette skulle man lære på pædagog uddannelsen og derefter lave forældre uddannelser på institutionen , som alligevel står tom om aftenen.