Sønnen vil erobre sin mor fra sin far

Sønnen vil prøve at erobre sin mor fra sin far allerede fra den tidligste barndom, og det lykkes i langt de fleste tilfælde. Ja, jeg vil tro, at det sker i ni ud af ti tilfælde. Omvendt lykkes det i de færreste tilfælde for datteren at vinde faderens opmærksomhed. Måske i to ud at ti tilfælde.
Dobbelt ulykkeligt er det derfor for datteren, at moderen ofte er mere interesseret i drengebarnet end i pigebarnet. Man har lavet en række undersøgelser af mødre, der har født tveæggede tvillinger, en pige og en dreng. Man optog al amningen på video. Moderen ammede drengebarnet i 32 procent længere tid end pigen i de første fire uger. Man kan så diskutere, om drengebabyen spiste 32 procent mere end pigebabyen, eller om moderen ubevidst var mere interesseret i drengen end i pigen.
I mine fjorten år som terapeut har jeg tit hørt, at mænd har følt, at deres mødre var for optagede af dem. Omvendt fortæller døtre ofte om at føle sig svigtet af deres mødre. Datteren skal bare være perfekt og ikke have problemer. Drengen måtte gerne have problemer og være lidt besværlig.
Når sønnen har erobret sin mor, er det fars tur. Sønnen vil gerne anerkendes af far. Mor er begyndt at kede ham. Nu skal far holde med ham, støtte ham i at gøre vilde ting, specielt i puberteten. Han skal støtte ham i at gå til fest, komme for sent hjem, drikke sig fuld og tage i byen. Hvis mor er bekymret over, at hendes lille søn skal til fest, skal far bakke ham op i at tage af sted.
Der kan opstå et problem, når drengen, der har erobret sin mor, møder pigen, for hvem det ikke er lykkedes at erobre sin far. Drengen vil tit have behov for at udfordre verden, og derfor er kæresten anden prioritet. Pigen har for sit vedkommende et stort behov for bekræftelse, for det har hun ikke fået af sin far. Derfor er kæresten for hende første prioritet, og det er anden prioritet for hende at udfordre verden.
Der kan opstå en magtkamp om, hvem der skal have tilfredsstillet sit behov først, for deres behov er forskellige. Alle unge mennesker har et behov for lige nu at få det, de ikke har fået i deres fortid. Hvis dreng og pige kan tale om, hvad de ikke har fået, kan de indgå kompromisser i stedet for at have magtkampe om opmærksomheden.
Hvis en kvinde og en mand, der begge har vundet deres forældre af det modsatte køn, møder hinanden, er der færre magtkampe. Det samme gælder i forholdet mellem en kvinde og en mand, der begge har tabt slaget om forælderen af modsatte køn.
Når sønnen erobrer moderen fra faderen, bliver mor og søn ofte enige om, at mænd er egoister, og der opstår en blind loyalitet mellem de to. Den bliver stærkere i perioder, hvor moderens parforhold går dårligere, eller hun bliver skilt. Sønnen kan blive helt blind over for moderens fejl og synes, at det er faderen, der har alle fejlene. Når sønnen kommer i puberteten, begynder han at se moderens fejl, men da har han afvist sin far i ti år og ikke taget imod hans gode egenskaber. Dem mangler han nu som voksen. Han er blevet en blød mand.