Spiseforstyrrelser og seksualitet

Måske 100.000 kvinder og 10.000 mænd har periodiske eller varige spiseforstyrrelser. De trøstespiser eller tvangsspiser store mængder mad. De spiser og kaster op – bulimi. Eller de sulter sig – anoreksi.
Fælles for alle spiseforstyrrelser er, at det handler om at bedøve nogle følelser, og at man gerne vil se slank ud, fordi man så regner med, at man vil få mere kærlighed fra andre.
Mennesker med spiseforstyrrelser har som regel haft forældre, der havde meget travlt med deres arbejde og andre aktiviteter. De har haft forældre, der med og uden ord signalerede, at de skulle være omsorgsfulde, kærlige og hensynsfulde. Altså som at skulle være mor for ens egen mor eller far. Måske fordi far var alkoholiker. Eller mor var meget trist i lang tid.
Det er en meget voldsom smerte, man bliver påført, når man skal have så meget ansvar og være en lille voksen i en alt for tidlig alder. Når et barn skal undvære kærlighed, er det så voldsom en belastning, at barnet bliver nødt til at tage nogle pauser for smerten.
Maden er en måde at dulme smerten på. Overdreven motion, hårdt arbejde, alkohol og nervepiller er en anden udvej. Spiseproblemerne kan man være flov over og skjule i årevis. Syreskader på tænder og spiserør er farlige og kan give varige men.
De fleste spiseforstyrrede mennesker har savnet omsorg og kærlighed på deres egne præmisser. De har ikke fået lov til at komme af med sorg og vrede rettet mod deres mor, uden at hun brød sammen eller blev kold.
Når man som barn skal rumme så mange indeklemte følelser, kan man ikke tage imod kærlighed fra de mennesker, følelserne gælder.
I pubertenen kommer den psykiske smerte op til overfladen. Den spiseforstyrrede føler et stort afsavn af omsorg og føler sig ikke god nok. Den spiseforstyrrede tænker, at hvis vedkommende er smuk og perfekt, så får hun al den kærlighed, hun har brug for. Personen forestiller sig, alle de smukke og tynde piger i damebladene får masser kærlighed, og hvis hun sulter sig, kommer hun til at se ligesådan ud. Eller også spiser hun for at bedøve smerten og kaster op for at holde sig slank. På det seksuelle område vil de bruge samværet til andet end seksualitet, nemlig omsorg i lange baner. Derfor skal spiseforstyrrede have en kæreste, der er meget glad for at være tæt sammen i lang tid, en der selv har et afsavn, der skal fyldes op.
Hvis de har for forskellig baggrund, vil den ene føle sig presset og den anden afvist. Man kan godt være meget forskellig af type, når man er kærester, men hvis den ene har fået meget kærlighed og den anden meget lidt kærlighed, så skal der mange dybe samtaler til for at finde kompromiser, så man undgår magtkampe og uendelige skænderier.
Når den spiseforstyrrede har fået kærlighed i nogle år, vil hullet fyldes op, og den spiseforstyrrede vil leve som andre normale mennesker med en karriere. De spiseforstyrrede skal som regel vente, til de bliver over 30 år med at få børn. De skal være sikre på, at de er fyldt godt op, inden de skal yde noget for alvor. Hvis den spiseforstyrrede har et hamrende godt parforhold, der er indgået i en tidlig alder, kan hun få børn, inden hun bliver 30 år.