Starten på den seksuelle udvikling

Pigen starter med at onanere på sig selv, når hun er seks måneder gammel. Hun synes, det er dejligt at pille sig selv i kussen, og det giver hende glæde og varme i kroppen. Hun giver sig selv glæde, indtil en voksen siger ”Ikke pille” eller ”Hænderne over dynen, når du skal sove.”
Drengen begynder senere at hive sig selv i pikken. Åh, det er så dejligt og beroligende. Han begynder måske som et-årig, men allerede som baby får han rejsning, når mor skifter ham og vasker hans pik. Så kan den godt blive stiv, når han er f.eks. seks måneder. Han nusser sin pik hele barndommen, indtil nogen siger, at det må han ikke, for det er noget griseri.
Piger og drenge, der har forældre, som har stoppet dem i at hive, pille og lege med sig selv, kan få seksuelle problemer med at få orgasme og udløsning som voksne.
Jo mere barnet har pillet og kælet for sig selv seksuelt, jo sundere bliver barnet på alle områder. Ikke kun seksuelt. Barnets seksuelle udvikling påvirker selvværdet så meget, at man skulle tro, det var løgn. Hvis den seksuelle udvikling får lov til at forløbe, som den gør i naturen, vil barnet blive meget bedre til at modtage og give kærlighed i langt højere grad. Det er starten på nærhed, ømhed og tæt kontakt, som bliver grundlagt her og kan forebygge en lang række depressioner som voksen. Barnets indlæringsevne bliver bedre, og barnets evne til at få en kæreste i en tidlig alder er langt bedre.
Jeg har haft kærester, siden jeg var fire år gammel, og det har gjort livet langt lettere og sjovere. Den kærlighed, jeg ikke kunne få fra min mor, kunne jeg få fra mine kærester. Det første lange kærlighedsforhold havde jeg, fra jeg var otte til ti år gammel, og jeg var dybt forelsket i hende. Børn kan godt gå i seng med hinanden, lige fra de er to år gamle. De kan sove sammen, kysse hinanden, hvis ikke drengen synes, det er ulækkert. Der er en periode fra drengen er 1 til 3 år, hvor han gerne vil kysse pigerne, og lige pludselig er det bare ulækkert i nogle år, indtil det kommer tilbage, efter han måske er blevet 10 år. For nogle sker det tidligere, for andre senere.
Det er godt, når børn sover sammen. Det giver dem kærlighed begge veje. Når børnene har lyst, skal de begynde at kysse, pille i hinanden og bolle. Der er ingen alder for, hvornår man er parat til at bolle. Nogle er parate, når de er syv år, andre når de er tredive år.
Jeg kender to elleve-årige, som boller tre gange om ugen, og det er det bedste, de ved. De får overskud til at passe skolen og deres pligter. Lige siden de er begyndt at bolle, har de klaret sig bedre i skolen, og forældrene synes, de er blevet meget søde og hjælpsomme. De sover sammen tre gange hver uge. Deres forældre har meget travlt og prioriterer ikke deres børn særlig højt. Børnene må tit passe hinanden.
Man kan ikke leve i sine børns verden eller vurdere deres behov. Hvis de har lyst til at bolle og sove sammen, så er det kærlighed at støtte dem i det. Ellers er det egoisme og moral, der styrer dit liv og ikke børnenes behov. I naturen har børnene seksuelt samvær, når de er små, hvis de har lyst. Vi har meget at lære af naturen, og hvis vi nogensinde skal blive sunde følelsesmæssigt, skal vi lytte til naturen og ikke til religionen eller andre seksuelt forskrækkede ideer.


Unges seksuelle udvikling

Jo mere de unge kysser hinanden, sover sammen, er sammen, er kærester og venner, jo bedre. Bortset fra det samvær de har krav på fra deres forældre.
De unge er mindre sammen med deres forældre end nogensinde, blandt andet fordi de voksne har det dårligere følelsesmæssigt end nogensinde. De stigende krav, som kvinden med rette er begyndt at stille til manden om psykisk nærvær, betyder, at i syv ud af ti forhold går kvinden fra manden.
Hvad angår økonomi, lægebistand, sygdomsbekæmpelse, gode boliger og tekniske hjælpemidler er vi nået langt. Men et punkt er forsømt. Den følelsesmæssige kontakt mellem mennesker. Her er vi er langt bagud.
Samværet finder man foran tv-apparatet, men tv-mediet er overfladisk. Tv kunne bruges til at komme i dybden med, hvorfor danskerne er så bange for stærke og dybe følelser, og hvordan vi kan lære at håndtere dem. Problemet er, at journalister selv er bange for nærvær og dybe, stærke følelser. Derfor kan de ikke lave programmerne. Man skal sætte rutinerede psykoterapeuter og journalister sammen.
De unge vil hellere være sammen med deres kammerater end deres forældre, fordi forældrene ikke kan eller vil tale dybt med dem om deres inderste følelser. De unge siger til mig, at hvis de begynder at tale følelser med deres forældre, begår forældrene følgende fejl. De siger:

Det er nok din egen skyld
Du kunne bare have tænkt dig om
Det må du ikke
Du skal tale dig ud af problemerne
Sådan kan man ikke sige til andre
Det kender jeg også

Forældrene har det med at holde foredrag. De har svært ved at tale om deres egen barndom, og de har det med at tale til deres børn som til en dukke og ikke til et barn. De prædiker forbud, påbud og pligter. Når de unge er kede af det, afbryder forældrene og siger, at det går nok over. Du skal ikke være sur. Du skal ikke være vred eller ked af det, for det er forbudt. Man skal være glad og smile. Man skal være flittig, for så bliver far og mor glade.
Når man er sammen med sine venner, kan man være sur, glad, ked af det, vred, skør, plat, sjov og doven. Man skal ikke spille en rolle, men man kan bare slappe af og føle det, man føler og sige det, man mener. Man kan være ærlig og åben sammen med sine venner. Det giver overskud og energi til at klare skolen. Er man for meget sammen med sine forældre, bliver man tappet for energi, fordi man skal spille en rolle som tilfreds, nem og aldrig til besvær. Samvær med vennerne er meget vigtig for den seksuelle udvikling og ens udvikling til far, mor, kæreste og ven. De unge, der ikke har oplevet det, har svært ved at skabe dybe venskaber og kærlighedsforhold senere i livet.