Utidig indblanding i mandens liv sænker hans sexlyst

Nogle kvinder har svært ved at nå deres mand følelsesmæssigt og prøver derfor på alle mulige og umulige måder at komme i kontakt med ham. Når hun har svært ved at komme i kontakt med ham, burde hun sige: ”Jeg vil gerne i kontakt med dig. Hvordan kan jeg bedst gøre det? Og hvad må jeg ikke gøre? Manden vil måske ikke kunne svare på de spørgsmål, men så må kvinden blive ved med at spørge igen og igen, indtil hun får nogle svar, hun kan bruge.
Mange mænd tager afstand fra kvinder, hvis de er anmassende, påtrængende og prøver at mase sig ind på livet af manden. Kvinder har det med at komme med alt for nærgående spørgsmål og bemærkninger, fordi hun selv gerne vil have, at manden skal gå tæt på hende.

Eksempler på kvindebemærkninger:

Har du husket at skifte sokker?
Har du husket at gå i bad?
Har du husket at ringe til din mor?
Husker du at købe æg i morgen?
Har du husket at bestille billetter til det tog, du skal med om fire uger?
Det er koldt, skal du ikke have vanter på ?
Pas på, her må du kun køre 50 km i timen.
Det regner på vejen, du må køre forsigtigt.
Har du sat bleen ekstra godt fast?
Skal du ikke pudse dine briller?
Skal du ikke have støvsuget bilen?
Hvorfor slikkede du ikke min kusse i går? Det plejer du da at gøre.
Hvorfor vil du ikke bolle videre, så jeg kan få en orgasme mere?
Har du sat de blomster i vand, jeg gav dig?
Skal du have en øl til? Du har allerede fået tre.
Har du ikke fået nok at spise nu?
Er du stadigvæk sulten?
Du bløder, skal du ikke have plaster på?
Ret ryggen ellers bliver du rundrygget?
Jeg synes stadigvæk, at der kommer larm fra venstre forhjul.
Du har en plet på dine bukser! Skal du ikke have skiftet dem?
Når vi skal til fest i aften, skal du ikke drikke for meget.
Tager du ikke slips på i aften? Det vil min mor blive glad for.
Er du nu sikker på, at vinduet er lukket?
Hvad med de frø, du såede i foråret? Hvor er græsset?


Kvinder tror, at de ovenstående bemærkninger er harmløse, fordi manden ikke reagerer, men lukker af inde i sig selv og ryster på hovedet. I underbevidstheden bliver han irriteret på hende, og det får ham til at miste kontakten med sin blidhed og ømhed for hende. Tilbage er der kun rå og kontant sex.
Kvinden holder sig selv fast i moderrollen, og manden forbliver med at være en dreng. Hun tror, at hun skal tage ansvaret for ham. Det skal hun ikke. Hvis hun ikke lader ham selv tage konsekvensen af det, han glemmer, bliver han aldrig voksen. Han vænner sig til, at hun er hans hukommelse, moral og igangsætter.