Vuggestuer

Efter min mening skal børn ikke i vuggestuer, før de er 12 måneder
gamle og derefter når barnet ønsker det. Nogle vil først i vuggestue, når
de er 16 måneder.
Nogle har det bedre i vuggestue end deres mor og far fordi forældrene
er triste, trætte og uvenner.
Det er ret nemt at finde ud af, hvornår børn er klar og har lyst til at
komme i vuggestue. Du tager barnet med over i vuggestuen og ser
hvordan det reagerer. Hvis du lige når at sætte barnet ned og tage
overtøjet af barnet, og barnet løber ud blandt de andre børn inden der
er gået 5 min. så har barnet talt.
Hvis barnet sidder en time og kigger og græder, så kan man sidde
sammen med barnet og lokke det til at lege med andre i et par timer.
Lykkes det at lokke barnet, så er det måske klar til halvdags anbrin-
gelse.
Hvis barnet sidder og græder, mens mor går, så er barnet ikke klar, og
man må forsøge igen næste uge. Man bliver ved med at komme i
vuggestuen et par timer om ugen indtil barnet selv vil være der.
Hvis barnet bliver efterladt imod sin egen vilje, vil det være et
alvorligt svigt, fordi det jo bliver gentaget hver dag 9 timer om dagen,
og det er meget lang tid, når man er lille.
Barnet tænker ubevidst, hvordan kan mor dog lade mig i stikken her
blandt alle de farlige børn og voksne, jeg ikke kender. Barnet drager
en negativ erkendelse. Jeg kan ikke stole på mor, så jeg må klare mig
selv.
Jeg havde en klient der i musikterapi kom tilbage til hun var 3 år
gammel. I terapien så hun sine hænder banke på en rude og mors
røde baglygte forsvinde ud i mørket. Hun havde influenza og havde
bare brug for at være sammen med sin mor og blive forkælet, puttet og
holde om sin mor, i stedet for en pædagog, selvom de er søde.
Det var sket mange gange, at mor valgte sit arbejde og andre skulle
passe Sofie. Et barn kan sagtens klare at blive svigtet mange gange
uden at tage skade, men hvis det står på alt for mange gang, så bliver
barnet adfærdsvanskeligt. Det er lidt misvisende at kalde børn adfærds-
vanskelige, som om det var barnets skyld. Jeg kalder dem omsorgs-
svigtet børn, så man ikke er i tvivl om, at det er forældrene, der bærer
hovedansvaret for børnenes adfærd.

I terapien græd klienten meget over at blive efterladt i vuggestuen,
hvor de gentagende svigt havde plaget Sofie i 22 år. Sofie havde taget
afstand fra sin mor på nogle planer for at overleve ellers gjorde det for
ondt at blive svigtet igen. F.eks. når moderen ville give hende et knus,
så tog Sofie ikke imod. Hvis moderen forærede hende gaver eller hjalp
hende med praktiske ting, så tog hun imod. Børn der er blevet for
meget overladt til pædagoger og andre lukker tit af for det meget nære
og intime plan, og det er en af grundene til at nogle af de omsorgs-
svigtede aldrig bliver voksne. Der er her tale om normale familier.
Forældrene er søde og veluddannede, men deres interesse for deres
arbejde er større end deres børn.
Når Sofie har gået i terapi et stykke tid og sorgen og vreden er kommet
ud, så kan hun igen tage imod nærhed for alvor og dermed blive voksen
dog forsinket med ca. 10 år, fordi hun skal indhente alt den omsorg,
som hun ikke har kunnet tage imod, selvom den var der.
Den negative erkendelse, der hed, jeg må klare mig selv, bliver
langsomt forvandlet til, jeg vil godt kunne stole 100% på nogen igen.
Den negative erkendelse bliver ændret langsomt i takt med, at hun rent
faktisk oplever nogen, der ikke svigter. Hun vil dybest inde forvente, at
man svigter, derfor vil de være mistroiske og teste en på alle mulige
måder, men i håbet om at de er til at stole på.
I hjernen eksisterer tid ikke, alt er sket i går, så vi er alle et produkt af
alt det vi ikke har fået, og alt det vi har fået.
Derfor er mange 40 år på nogle områder og 8 år på andre områder.
Vi søger alle at få det, vi aldrig har fået og undgå det som har skadet
os.
De fleste piger har ikke haft en far der for alvor har været interesseret
i dem, så derfor vil mange piger søge en kæreste, der også kan være
lidt far for dem ind imellem. Jeg var 29 år og mødte en kvinde på 35 år
med 2 børn på 12 og 14 år. Hun forlangte klart, at jeg skulle være lidt
far ind imellem, og det gjorde jeg så. Sålænge at mine specielle ønsker
også blev indfriet, selvom det jo ikke er en købmandsforretning, så
havde jeg det helt fint med at være lidt faderlig ind imellem.
Mit modkrav var, at hun skulle kaste sig over mig og æde mig med
hud og hår, og det synes hun var et dejligt krav.
Sofie som har følt sig svigtet af sin mor ved at hun efterlod hende i
vuggestuen, har nu brug for meget omsorg fra veninder, sin kæreste
og sin mor i en periode af ca. et år.

Den omsorg hun nu får reparerer hendes psykiske sår som gør hende
mere omgængelig og nem at være sammen med. Sofie har fået nogle
dårlige vaner, som f.eks. at blive kold, når hun er ked af det, blive
aggressiv, når hun savner omsorg. Nu skal Sofie lære at fortælle, hvad
hun er ked af i stedet for at blive kold, det betyder at man i en periode
skal hive det ud af hende ved at spørge meget og lytte meget, indtil det
kommer ud, så hun igen bliver varm.
Når hun bliver meget aggressiv skal hun lære at stille følelsesmæssige
krav om omsorg, blive holdt om, sove sammen, blive lyttet til uden at
blive afbrudt.
Hun skal f.eks. sige, jeg har brug for, at du lytter til mig i 10 min. uden
at komme med råd og vejledning, det skal jeg nok bede om, når jeg er
parat til at høre det.
Når Sofie får omsorg på den måde hun vil have det, får hun overskud
til sit arbejde, skole og andre mennesker.
Når Sofie ikke får opmærksomhed nok, bliver hun aggressiv og laver
gang i den eller bliver trist og indelukket.
De psykiske tæv Sofie har fået vil hun overføre på sin kæreste, venner
og egne børn med mindre hun får dem bearbejdet f.eks. i terapi eller på
anden måde.
Danmark er det land i verden, hvor børn opholder sig flest timer på
institution, ja det er en trist rekord.
Der er langt flere psykisk syge børn og fede børn nu end nogen sinde.
Børn er mindre sammen med deres forældre end nogen sinde.
Mange unge på 12 år drikker mere alkohol end nogen sinde.
Der bliver spist mere slik end nogen sinde.
Der bliver set langt mere tv end nogen sinde.
Hvorfor undgår forældre nærhed med deres børn ?
Når man er sammen med børn bliver man mindet om de problemer
man selv har, den kærlighed man savner, gammel sorg og tab af
kæreste, det job man ikke fik, den ven man mistede, et dødsfald, at
livet er kedeligt, savn af at være glad og begejstret o.s.v.
Alle de følelser man kommer i kontakt med, når man er sammen med
børn, de sandheder man hører fra dem, ja det kan gøre ondt. Man føler
ikke man kan gøre noget ved det, og hvor skal man gøre af alle sine
følelser som kommer op og vil ud. Hvis man undgår intimt samvær
med børnene, men er sammen om det praktiske, så er det nemmere.

Mange kvinder gør følgende: Først gør de rent, og så er de sammen
med deres børn. Børnene er ligeglade om der er beskidt, bare de kan få
lidt opmærksomhed fra forældrene. Det burde være sådan, først så er
man sammen med sine børn og så kan man gøre rent sammen, hvis
man har overskud til det. Skidtet løber ingen steder, det gør børnene.
Hvis man undgår børn, så er man bange for noget inde i sig selv.