Din væremåde påvirker din kærestes lyst til sex

To mennesker møder hinanden og bliver meget forelskede, og i løbet af kort tid bor de sammen, og hun er gravid. De er meget lykkelige i deres første år.
Da det atter bliver hverdag, begynder både mandens og kvindens baggrund at vise sig på godt og ondt. De begår begge en lang række fejl over for hinanden, og det dræber sexlivet. De er sammen seksuelt en gang om måneden for at få tilfredsstillet det behov, de trods alt har.
Hvad er der sket?
Lad os tage manden først.
I starten af forholdet lyttede han meget, var forstående, omsorgsfuld, og de diskuterede alt, hvad der var et problem for hende - stort og småt.
Med tiden blev han træt, ville ikke lytte. Han begyndte at sige: "Nu igen. Det har vi talt om. Skal vi nu tale om det igen?"
Når hun kom med problemer, som han syntes var små, havde han ikke tid, og det måtte vente. Omsorg fik hun ikke meget af. Hun fik faktisk stadig mindre omsorg. Og han havde i øvrigt ikke tid til at diskutere så meget.
Hvorfor går det sådan?
Hvad er mandens del af skylden? Og hvad er kvindens andel?

Manden forstår ikke, at kvinden ønsker samvær og fællesskab, når hun fortæller om sine problemer. Hun ønsker ikke, at han skal vurdere problemets størrelse. Og han skal lære at opfatte det som hendes ønske om at være sammen med ham. Hvis han prioriterer samværet med hende højere ved f.eks. at gå i biografen, gå ture og købe ind, behøver hun ikke i samme omfang problematisere en masse detaljer for at få kontakt med ham.
Manden forstår ikke, at hvis han glemmer at kræve noget af kvinden, vil han føle sig tappet for energi og presset, fordi han hele tiden føler, at han skal give hende noget uden at få noget igen. Han skal stille krav om at blive beundret for det, han er god til, fagligt og menneskeligt. Han skal bede om at blive forført og blive rost foran venner og børn. Jo mere han er bevidst om, hvad han vil have og får det, jo mere opmærksomhed vil han give hende.
For mange mænd er det noget helt nyt, at man kan sige: "Jeg vil gerne have det og det af dig, ellers kan jeg ikke give noget igen.”

Kvinden angriber manden, når hun er ked af det og siger til ham: "Du lytter aldrig på, hvad jeg siger.” Manden siger, at det ikke passer, og at han lyttede en hel time på hende i torsdags.
Kvinden skal lære at sige til manden, hvad hun gerne vil have frem for at gå til angreb, når hun er ked af det. Hun skal sige: "Jeg bliver glad, når du lytter,” Hun skal sige: "Du behøver ikke give mig gode råd, når jeg fortæller. Bare fortæl, hvad det, jeg har sagt, minder dig om." Hun skal sige: "Nogle gange bliver jeg liderlig, når vi taler længe sammen."
Især det sidste vil ofte få manden til at blive genert og kigge ned i bordet og sige: "Det var satans."

På et tidspunkt sad jeg over for et par, der havde nogle af de samme problemer, som jeg netop har beskrevet. Jeg bad manden fortælle sin kæreste, hvilket ulemper eller risici, det var forbundet med for ham at fortælle om, hvad han tænker og føler.
Manden sad helt stille uden at sige noget i tre minutter, og kvinden begyndte at rykke rundt i stolen og blive urolig, så jeg måtte signalere til hende uden ord, at hun skulle være helt musestille.
Manden sagde så: "Det har jeg aldrig tænkt over, men nogle ting kan jeg fortælle. Jeg har erfaring for, at der bliver ballade, når jeg siger, hvad jeg tænker og føler. Og ballade har vi nok af. Jeg har oplevet, at hun har brugt nogle oplysninger om mig, når vi var oppe at skændes. Der er sikkert flere årsager."
Jeg spurgte kvinden, om hun kunne bruge det til noget. Kvinden undskyldte over for sin mand, at hun havde brugt intime oplysninger om ham, og hun lovede ham at passe på ikke at gøre det igen.
Jeg spurgte ham, hvad han skulle have fra sin kæreste for at få lyst til at prioritere sit samvær med hende højere. Han sad igen i et stykke tid og tænkte sig om, mens hun var tavs.
Så svarede han: "Du skal acceptere og ikke blive irriteret over, at jeg har andre meninger end dig om mange ting."
Hun svarede: "Det kan jeg ikke gøre for. Sådan er jeg bare."
Jeg spurgte hende, om hun også blev irriteret, når hendes venner havde andre meninger end hun.
"Nej", svarede hun.
"Hvorfor bliver du så irriteret, når det er din mand?", spurgte jeg.
Efter et stykke tid forklarede hun, at hun var bange for, hvad hendes veninder og familie ville sige, hvis han luftede sine lidt anderledes meninger ved sammenkomster."
"Hvad tror du, de vil tænke?", spurgte jeg hende.
"At han er afstumpet og uintelligent", svarede hun.
Jeg kiggede over på manden, og han så gnaven og sammenbidt ud. Jeg spurgte ham, hvad han havde på hjertet, og han svarede, at det ikke ville undre ham, hvis hendes familie ville tænke, at han var afstumpet og uintelligent.
Jeg fortalte, at når jeg selv er sammen med min kærestes familie eller venner, har jeg censur på og passer på ikke at virke for forskellig i forhold til dem. Jeg indordner mig af hensyn til min kæreste og mig selv. Jeg kan sige, lige hvad der passer mig hjemme hos mig selv, men ikke når jeg er ude. Derfor bliver min kæreste ikke irriteret, når vi er uenige, eller når jeg er ekstremt plat, primitiv eller skør. Hun liver faktisk op.
Kvinden lovede manden, at hun ikke længere ville blive irriteret på ham, når han kom med yderligtgående meninger eller anderledes opfattelser af livet. Tværtimod ville hun anerkende ham for det og lade sig inspirere af det til en god dialog eller et sjovt modspil.
Manden så lidt mistroisk ud og sagde: "Lad os se hvad der sker.”
Jeg spurgte ham, om der var mere, han ønskede sig fra sin kæreste. Han sagde, at han gerne ville have, at hun forførte ham, når han kørte bil eller så tv.
Jeg kiggede på hende. Hun sagde, at det ville hun gerne prøve, men at det kunne være, at hun ikke kunne gennemføre det, fordi hun føler sig forsømt følelsesmæssigt. I starten af forholdet havde hun gjort det, og det bekræftede manden.
Så var det tid til at konkludere. Jeg sagde, at som jeg hørte det, så ville han gerne være mere sammen med sin kæreste, hvis hun gjorde en række ting. Og så bad jeg hende om at notere på et stykke papir, hvad der gav ham lyst til at være sammen med hende.

Når du accepterer, at jeg er anderledes. Ja, at du ligefrem synes, at det er spændende.
Når du ikke forlanger, at jeg forstår dig på alle områder.
Når du roser mig foran vennerne og børnene.
Når du forfører mig hver uge.
Når du lytter til mig og lader mig tale ud.

Jeg spurgte hende, hvad hun sagde til det. Hun svarede, at det var en ordentlig mundfuld, men at hun godt kunne se pointen og ville gøre sit bedste. Men at han måtte være tålmodig.

Fjorten dage senere fortsatte vi med at tale om, hvad kvinden havde at udsætte på forholdet. Hun fortalte, at hun følte sig svigtet og taget for givet, når han ikke kom til tiden og ikke overholdt aftaler.
Han sagde til hende, at han elskede hende, men bare glemte det indimellem. Hun spurgte ham, hvorfor han så ikke ringede, når han var forsinket eller fortalte hende, at han ikke kunne overholde aftalen.
Han sagde: "Det ved jeg ikke, men så slemt er det vel heller ikke?"
Jeg sagde til ham, at han vurderede, hvor slemt det var for hende og spurgte ham, om han troede, at man kunne det med et andet menneske? Og tilmed et menneske af et andet køn. Jeg sagde, at det svarede til, at nogen havde lavet en bule i hans nye bil og ridset i den med et søm, og så sagde kæresten, at det jo bare var en bil, og at man skulle tro, at det var deres søn, der var blevet kørt ned.
Han så eftertænksom ud.
Jeg spurgte hende, om hun kunne fortælle om sammenhængen mellem aftaler og hendes følelser for ham. Hun svarede, at når han ikke overholdt aftaletider eller ringede, blev hun utryg, vred og mistede lysten til seksualitet. At hun blev negativ og begyndte at påpege alle hans fejl.
Han spurgte, om det så var derfor, at hun ikke havde haft så meget lyst til ham.
Hun sagde: "Ja, det er en del af årsagen, men ikke det hele". Hun sagde, at det påvirkede hendes lyst positivt, når han spurgte hende meget og lyttede længe, selv om han ikke forstod alt, hvad hun sagde. Og at det også var godt, når han fortalte, hvad han var ked af og om hans fremtidsdrømme.
Han så helt underlig ud i hovedet. Han havde svært ved at tro, at hendes seksualitet blev stimuleret, når han fortalte, hvad han var ked af. Han kunne ikke skjule sin mistro.
Hun sagde, at sådan hang det sammen, fordi hun fik en følelse af, at han kunne bruge hende til noget. Hun følte sig smigret, stolt og mere værd, når han overgav sit inderste til hende.
Han sagde, at han var dybt overrasket over, at det betød så meget, og at hvis han havde vidst, at det betød så meget for deres samliv, havde han ændret det for længe siden.
Vi holdt en pause på ti minutter, mens vi drak et glas vin og røg en cigaret. Derefter konkluderede jeg følgende.
At hvis han overholdt aftaler og tidspunkter, fortalte om sine fremtidsdrømme og hvad han var ked af og lyttede intenst på hende med efterfølgende spørgsmål, så ville hans kæreste føle sig respekteret og elsket.
Vi talte alle tre lidt om løst og fast, og jeg fortalte lidt om mine egne erfaringer. Vi kom alle tre med eksempler, der underbyggede det, vi havde talt om ved de seneste to møder. Begge parter tog en del notater. Jeg bad dem om at tale om de to møder hver dag i 30 minutter i de næste fjorten dage, så den ny indsigt blev hamret fast med syvtommersøm. Opgaven til næste gang var, at de hver især skulle aflægge en rapport om, hvad de havde lært, så vi eventuelt kunne føje nuancer til indsigten.